Ad

I grev Draculas usikre fodspor i Transylvanien

Dracula slottet Bran Foto: Ota Tiefenböck

Dracula slottet Bran Foto: Ota Tiefenböck

Vlad Tepes, også kaldt Dracula, har ifølge turisbrochurerne sat sine fodaftryk mange steder i Transylvanien, men det er tvivlsomt, hvor meget den rumænske greve har tilfælles med romanernes Dracula

Af Ota Tiefenböck

Rumænien: Der er noget uhyggeligt over slottet Bran, beliggende omkring en times kørsel fra den rumænske by Brasov i Transylvanien. Slottets tårne og de nærliggende bjerge, giver slottet en særlig uhyggelig udstråling allerede ved første blik. Den uhyggelige stemning bliver ikke ligefrem mindre ved tanken om, at greven Dracula angiveligt har haft sin gang bag slottets mure.

Slottet i Bran bliver kaldt for Draculas slot, men ifølge de historiske optegnelser, er det meget tvivlsomt, hvor meget forbindelse den rumænske greve Vlad Tepes, også kaldt Dracula, i virkeligheden har til slottet. Det samme gælder, om han over hovedet kan associeres med den figur, som inspirerede den irske forfatter, Bram Stoker til at at skrive sin verdenskendte roman, Dracula.

De fleste historikere mener, at forbindelsen mellem Bran slottet og Dracula er ikke stor og mere handler om ønsketænkning, end historiske facts.

Historikerne er dog også forholdsvis enige i, at Dracula nok har besøgt slottet i en eller flere omgange.

Udsigten fra slottet Foto: Ota Tiefenböck

Udsigten fra slottet Foto: Ota Tiefenböck

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt en forholdsvis lille tilknytning berettiger til tilnavnet, Draculas slot. Lidt eller meget, antallet af besøg forhindrer i hvert fald ikke souvenirsælgerne ved slottet i at sælge t-shirts med Dracula på, rødblinkende Dracula hoveder, eller kopper med den blodtørstige greve på. Det skal helst heller ikke forhindre den besøgende i at nyde besøget og nyde de fantasier navnet Dracula måtte bringe med sig. Slottet er under alle omstændigheder en stor oplevelse.

Slottets historie går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor det blev bygget af sakserne i håb om at beskytte Bran mod tyrkiske angreb. Det er derfor sandsynligt, at Vlad Tepes, som var en ivrig bekæmper af tyrkerne, kan have opholdt sig på slottet i en eller flere perioder.

Hovedparten af de udstillede effekter har en forbindelse til den rumænske dronning Marie, som siden 1920 har boet på slottet, og hvis møbler og værelsesindretning kan ses på slottet. Slottet har indtil den rumænske konges abdicering i 1947 blevet brugt som en kongelig residens.

Historien om Dracula knytter sig ligeledes til slottet Poenari, som af nogen bliver kaldt for det ægte Dracula slot. Heller ikke her er der dog sikre beviser for, at Vlad Tepes virkelig har en forbindelse til slottet. Slottet ligger omkring 200 kilometer sydvest fra Bran, og blev bygget i 1400 tallet, men er siden det 17. århundrede i ruiner.

Bram Stoker, som i øvrigt aldrig selv har været i Transylvanien, kendte ifølge en historisk efterforskning ikke meget til Vlad Tepes. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt det virkelig er Vlad Tepes, der har inspireret Stoker til romanen om Dracula. Den eneste, og mest sandsynlige forbindelse kan være de legender, der findes omkring Vlad Tepes, især om hans enorme grusomhed, som også frembragte ham tilnavnet Dracula, som betyder Djævlens søn.

Det fortælles blandt andet, at hans yndlingsbeskæftigelse har været at myrde sine modstandere ved langsomt at pælespidde dem.

Hvor der er meget usikkerhed omkring Vlad Tepes færden mellem de forskellige slotte i Transylvanien, er det til gengæld sikkert, at Vlad Tepes er født i middlealderbyen Sighisoara, hvis historiske centrum er kendt for at være en af de flotteste og bedstbevarede middelalderbyer i Europa. Byen er for sin historiske betydning siden 1999 kommet på UNESCO listen over verdens kulturarv. Sighisoara med sit 64 meter høj klokketårn og velbevarede middelalderhuse, er formentlig en af de mest håndgribelige resultater i jagten efter Vlad Tepes fodspor. Historikerne er nemlige enige i, at Vlad Tepes er født i et velrenoveret hus, beliggende ikke langt fra byens populære klokketårn. Huset er i dag en restaurant, som naturligvis har flere forskellige retter med forbindelse til Dracula, på menukortet.

Vlad Tepes hus i Sighisoara Foto: Ota Tiefenböck

Vlad Tepes hus i Sighisoara Foto: Ota Tiefenböck

Alt tyder på, at historien om greven Dracula, som lever af at suge blod fra andre mennesker, ikke har meget tilfælles med den rumænske Dracula, hersker Vlad Tepes. Uanset, hvad der er op og ned i den historie, er en ting sikker: historien om den rumænske greve, Vlad Tepes bliver ved med at blive knyttet til de rumænske seværdigheder og på den måde gør Vlad Tepes udødelig. Paradoksalt nok på samme måde, som greven Dracula mere eller mindre er udødelig i Bram Stokers roman. Til glæde for den rumænske turisme og i ikke mindst for turisterne selv, da historien om den mystiske greve, og de fantasier den fremkalder, giver de historiske steder et ekstra krydderi.

Tagged with