Hviderusland: ”Lukasjenko eller kaos”

Den ukrainske krise har givet vind i sejlene til den tidligere meget kritiserede hviderussiske præsident Alexandr Lukasjenko, som formår at balancere mellem Rusland og Vesten

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: Ifølge en undersøgelse gennemført af det uafhængige analyseinstitut NISEPI i Vilnius og refereret i det polske ”Polityka” befinder Hviderusland sig på 59. pladsen over lande målt efter tilfredsheden med leveforholdene. Det er én plads foran Polen!Undersøgelsen viser også, at 80 procent af hviderusserne ikke tager del eller agter at tage del i protester mod styret. 51 procent ønsker godt nok politiske forandringer, men 46 procent mener, at det skal ske ved at statens rolle bliver større end i dag. 20 procent af befolkningen støtter oppositionen, men tilliden til oppositionens ledere er lav, kun 3.5 procent.

Der er endda blevet etableret en pro-russisk oppositionsbevægelse, der kan støtte sig til, at omkring 20 procent af befolkningen mener, at den russiske præsident Vladimir Putin bør være præsident også i Hviderusland.

Det er en kendt sag, at Lukasjenko er autoritær, modsætter sig og bekæmper alt hvad der kan ligne et hviderussisk Maidan, men han gør sit bedste for at balancere mellem Rusland og Vesten. Lukasjenko tænker ikke på liberalisme, men har behov for flere penge, og det bestemmer kursen.

Minsk er da også kommet mere i blækhuset i Bruxelles, med hvem regeringen i Minsk over de seneste måneder har talt om forenkling af visumreglerne og ”readmission”-procedurerne, ligesom antallet af diplomater fra Europa og USA i Minsk er vokset markant. Til EU’s østparnerskab-topmøde for nylig i Riga sendte Hviderusland chefen for den diplomatiske tjeneste.

Hviderusland har ikke anerkendt annekteringen af Krim, deltager ikke i de russiske modsanktioner mod Vesten og støtter Ukraines territoriale integritet, og det har skabt en vis respekt i Vesten og ikke mindst blandt de baltiske lande.

At Hviderusland er mere i blækhuset nu, skyldes også, at Vesten og EU ikke har en interesse i en konflikt i Hviderusland, der på nogen måde minder om det, vi har været vidner til i Ukraine. Hviderusland er stadig stærkt afhængig af fortsatte økonomiske subsidier fra Moskva, frem for alt de lave priser på naturgassen.

Den Internationale Valutafond har også givet et bidrag i form af et lån på 3.5 mia. dollar til økonomisk omstilling. Og penge er tiltrængt. Over det sidste år har den hviderussiske valuta mistet omkring halvdelen af sin værdi.

Hviderusland er med i den russisk-dominerede Eurasiske Union, men det er bilaterale relationer til Rusland og subsidier herfra, der tæller mest.

Som bekendt er Minsk stedet for forhandlingerne om fred. Langt de fleste hviderussere er, siges det i ”Polityka”, skræmt ved udsigten til noget, der blot ligner forholdene i Ukraine. Derfor er de imod radikale forandringer, altså ”Lukasjenko eller kaos”.

Også hos oppositionen er det den udbredte holdning, at det er bedre at gøre ingenting end at forværre situationen. Til efteråret er der præsidentvalg i Hviderusland, og endnu engang har oppositionen svært ved at finde frem til et fælles program og en fælles modkandidat til Lukasjenko, der helt sikkert sikrer sig selv genvalg til efteråret.