Hvem vil have gavn af en krig i Østukraine, og hvem vil ikke

Ifølge den russiske sikkerhedstjeneste FSB forsøgte ukrainske agenter at udføre terroraktioner på Krim. Ukraine afviser og betegner Ruslands beskyldninger som meningsløse, og i mens optrappes konflikten. Men hvem har egentlig den største interesse i det?
Af Ota Tiefenböck

Ukraine/Rusland: Forholdet mellem Rusland og Ukraine er atter under frysepunktet efter den russiske præsident Vladimir Putin beskyldte Ukraine for at stå bag terroraktioner rettet mod Krim. To russiske soldater har angiveligt mistet livet, mens en ukrainsk soldat er blevet taget til fange og vist på russisk tv som et bevis på ukrainernes aggression.

Ukraine afviser og betegner hele episoden som iscenesat af Rusland. Den ukrainske præsident Petro Porosjenko har samtidigt beordret hæren til højeste alarmberedskab og forstærket ukrainske stillinger langs grænsen.

På den russiske side af grænsen er der derudover i løbet af længere tid observeret store troppebevægelser. Noget er utvivlsomt i gang, men hvad? Ukrainske medier og flere udenlandske observatører taler om ny krig mellem Ukraine og Rusland, men hvem vil have gavn af sådan en krig?

Ruslands for 
I den ukrainske og vestlige presse er det mest nævnte scenarium, at Rusland ønsker at igangsætte en lynkrig for at skaffe sig en korridor mellem de såkaldte Luhansk og Donetsk Folkerepublikker og Krim. Tidspunktet for sådan en aktion er oplagt, og en korridor i det østlige Ukraine vil utvivlsomt gøre det nemmere og praktisk for russerne med at forsyne Krim.

Det kommende parlamentsvalg i Rusland ville formentlig også have gavn af en kort krig, på grund af ”ukrainske provokationer”, og vil utvivlsomt styrke den nationalistiske følelse i Rusland inden valget og vende opmærksomheden fra andre, mere ubehagelige emner.

Den seneste forsoning mellem Tyrkiet og Rusland har derudover generelt styrket russernes selvbevidsthed. Derudover er det formentlig næsten sikkert, at NATO ikke vil besvare en eventuel krig i Østukraine og blot henholde sig til protester. Set fra dette synspunkt er tidspunktet helt perfekt for russerne.

Rusland imod
Det spørgsmål, der presser sig på, er, hvorfor vil Rusland kaste sig ud i en ny konflikt, på et tidspunkt, hvor den vestlige modstand mod den russiske annektering af Krim er ved at smuldre.

Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, hvornår de vestlige sanktioner mod Rusland bliver ophævet, og den russiske annektering af Krim stiltiende accepteret. Ruslands nye venskab med Tyrkiet åbner samtidigt op for stabilisering af Ruslands forhold til krimtatarerne på Krim, da de bliver politisk og økonomisk støttet af Tyrkiet.

Rusland er derudover militært travlt beskæftiget i Syrien og ønsker ikke en ny krig med Ukraine, da det nuværende status quo i Østukraine passer fortrinligt til de russiske planer. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, hvornår Ukraine økonomisk og politisk bukker under og før eller senere enten får en mere russisk-venlig regering eller bliver kastet ud i en ny revolution.

En krig eller blot en russisk militæraktion i Ukraine er derfor usandsynlig og ville være ganske ustrategisk. Ruslands bedste taktik i Ukraine konflikten er tålmodighed, at læne sig tilbage og vente.

Ukraines for
Ukraine har utvivlsomt en interesse i opblusning af konflikten. Landet er på randen af økonomisk kaos. Demokratiske reformer og kamp mod korruption og oligarki er fortsat mere tale end handling fra de ukrainske politikere. Ingen resultater er opnået på det punkt.

Ukraines præsident Petro Porosjenko, som for to år siden lovede guld og grønne skove til ukrainerne, har ikke været i stand til at indfri sine løfter. Hans opbakning i befolkningen er fortsat faldende og er langt under den opbakning, Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj havde, da han blev væltet under Maidan-demonstrationerne.

Ukraine er i dag mere eller mindre helt afhængig af vestlig økonomisk støtte. Det sker på et tidspunkt, hvor Vesten og især EU er i sin absolut største krise og mere er optaget af migrantkrisen, terror i Europa og udviklingen i Tyrkiet, end de er optaget af udviklingen i Ukraine. Ukraine er blevet et forstyrrende element, EU formentlig helst vil ud af, da den ukrainske ledelse ikke blot har udvist en manglende vilje til at indføre økonomiske og demokratiske reformer, men bliver ved med at appellere til Vesten om mere og mere støtte.

I sådan en situation ville det være ganske praktisk for Ukraine med en lille krig med Rusland, da den atter vil vende opmærksomheden mod Ukraine og gøre det ukrainske problem til et europæisk problem.

Ukraine imod
En krig er farlig og vil formentlig koste masser af menneskeliv, da det kan forventes, at Ukraine denne gang vil gøre en større modstand, end ved den russiske annektering af Krim i marts 2014.

Der vil derudover være en stor risiko, for at en krig vil brede sig og destabilisere hele regionen. Petro Porosjenko kan samtidig se tilbage på Georgien, hvor hans daværende præsidentkollega Mikhail Saakasjivili kastede sig ud i en konflikt med Rusland, med enorme konsekvenser til følge, da Georgien mistede 20 procent af sit territorium.

Det er ganske svært at sige, hvad der foregår på Krim. Den kommende tid vil vise hvad. Sandsynligheden for at vi får en ny krig i Ukraine er dog ganske lille. I hvert fald hvis det bliver de to landes sunde fornuft, der kommer til at bestemme.