Hvem er Andrzej Rzeplinski, chefen for Polens omstridte forfatningsdomstol?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Lov og Retfærdighedspartiets formand Jaroslaw Kaczynski og forfatningsdomstolens formand Andrzej Rzeplinski er hovedaktører i den ”forfatningskrig” der lige nu raser i Polen. Jaroslaw Kaczynski kender vi, men hvem er egentlig Andrzej Rzeplinski?

Han blev født i 1949 og studerede jura i Warszawa. Når vi ser på hans livsforløb og holdninger over tid, mener journalisterne Joanna Sawicka og Wojciech Szacki, at han egentlig godt kunne have været Kaczynski’s allierede. Men sådan forholder det sig bestemt ikke nu.

Andrzej Rzeplinski var i en periode, fra begyndelsen af 1970erne og til indførelsen af undtagelsestilstand i december måned 1981, medlem af det kommunistiske parti, men siden i opposition til styret. I 1983 gik han med i den polske Helsinki-komite og efter 1989, under den III Republik, var han med til at oprette det Nationale Mindeinstitut (IPN).

Han var også med til at danne ”Charta for Rettigheder og Frihed”, gik ind for ”lustracje” (”renselse af staten”), var modstander af liberalisering af abortlovgivningen og skeptisk indstillet over for ”partnerægteskaber” mellem homofile.

Derfor kom han under angreb fra venstrefløjen, der så sent som sidste år forlangte hans afgang som forfatningskommissionens chef, heriblandt fordi han modtog pavens medalje for sin indsats for den katolske kirke.

I 1998 indstillede det liberale parti Frihedsunionen ham som kandidat til posten som generalinspektør for bevarelse af persondata, og i 2005 var han Borgerplatformens kandidat til posten som ombudsmand, men blev ikke valgt.

Da Donald Tusk blev ministerpræsident var han en af kandidaterne til posten som justitsminister. Regeringen ledet af Lov og Retfærdighedspartiet i årene 2005-07 nægtede ham pladsen som dommer ved forfatningsdomstolen, men den post fik han i december 2010, efter Bronislaw Komorowski var blevet præsident.

Siden har Rzeplinski flere gange udtrykt politiske holdninger, der svarer til Borgerplatformens. Det gælder for eksempel i synet på den økonomiske politik. Og han var også imod det flertal, der i 2011 afgjorde, at afholdelse af valg over to dage vil være forfatningsstridigt.

Nok så vigtigt, afviste han Lov og Retfærdighedspartiets påstand om, at lokalvalgene i 2014 var forfalskede. Efter valget i oktober 2015 erklærede Jaroslaw Kaczynski, at forfatningsdomstolen udgør et ”tredje kammer i parlamentet” som vil gøre det umuligt for den ny regering at komme igennem med den nødvendige lovgivning.

Forfatningsdomstolen ses som en ”postkommunistisk institution”. Derfor gjaldt det for den nye regering om i ekspresfart at få svækket domstolens magt og dermed også Rzeplinski’s.