Hård Brexit vil koste Tjekkiet 40.000 arbejdspladser

Den tjekkiske bilindustri kan miste markedsandele på grund af hård Brexit Foto: Skoda

Tjekkiet: 40.000 mistede arbejdspladser og et fald i nationalproduktet (BNP) på 1 pct. Det kan blive konsekvensen, hvis det i sidste ende ender med en “hård Brexit”, skriver det tjekkiske dagblad “Hospodarske Noviny”.

De officielle tal for eksporten kan endda være undervurderet 50 pct., da megen eksport til Storbritannien foregår “indirekte”, dvs går via fx Tyskland til Storbritannien. Især bilindustrien og eksport af ektro-teknik kan blive berørt, også de britiske investeringer i Tjekkiet.

Tjekkiske økonomer gør dog opmærksom på, at den nøjagtige virkning kan være svær at måle, da vi som bekendt ikke har historiske fortilfælde til Brexit. Tjekkiets eksport til Storbritannien kulminerede i 2016 med 208 mia. tjekkiske kroner,svarende til ca. 45 mia. danske kroner. søren.riishøj

Share This