Gratis abort i Danmark for polakker er ikke en god idé
Af Michael Hardenfelt
Debat: Flere danske politiske partier har i den sidste tid stået til lyd for at tilbyde gratis abort til polske kvinder. Det er en sympatisk tanke, men spørgsmålet er, hvor effektiv den er.
Et element i gratis abort er demonstrationselementet. Danmark vil råbe til Polen: I gør det forkert, men nu gør vi det rigtige for jer. Det vil utvivlsomt skabe sympati hos progressive grupper i Polen, men lur mig om ikke hovedparten af befolkningen vil betragte det som indblanding i Polens indre forhold. Polske kvinder har masser af muligheder for at få abort, den enkleste i Tjekkiet, hvor det koster op mod 4.000 Kr. indtil 12. uge. Efter 12. uge er der muligheder i fx England, hvor det dog er noget dyrere. Det er imidlertid vigtigt, at polske kvinder her kommer som almindelige patienter indenfor det private sundhedssystem.
Hvis Danmark laver en Lex Polen for polske abortsøgende, vil det blot grave grøfterne dybere. Ingen bryder sig om belærende pegefingre fra fremmede lande, så med mindre man satser på en ny opdeling af Europa, er en sådan lov en dårlig ide. Man kan så også overveje, om den rent faktisk vil hjælpe polske abortsøgende kvinder.
Som nævnt er den nemmeste løsning at tage bussen, toget eller bilen til Tjekkiet, hvor man kan få en abort for under 4.000 Kr. Det er en let løsning for ressourcestærke kvinder, og den bliver da også brugt i vidt omfang. I Tjekkiet kan man til nødt gøre sig forståelig på polsk, og klinikkerne har ofte polsk personale. Situationen er værre for de, som har færre ressourcer, de som ikke kan skaffe 4.000 Kr. eller som ikke kan overskue at tage til udlandet for at gennemføre en abort. Her hjælper det ikke en tøddel, at tilbyde gratis abort i Danmark. For en ung ressourcesvag kvinde ligger Danmark meget langt væk, danskerne taler et underligt sprog og hvordan planlægger man lige transport, overnatning og ansøgning om abort og alle de andre formaliteter, den unge polske kvinde vil kunne forestille sig?
Der skal nok komme kunder i butikken, men det bliver de, som ellers bare ville have betalt for indgrebet i et naboland, men synes, at det da er pænt af Danmark, hvis de vil betale. De ressourcesvage vil fortsat søge lokale løsninger, medicinsk abort eller en kvaksalver, som de møder på internettet, og som i bedste tilfælde udfører aborten på et hotelværelse, i værste tilfælde modtager ”abortlægen” de 2.000 zloty, der også er den normale tarif for illegale polske aborter, hvorefter han roder lidt rundt i kvindens underliv uden at foretage en abort og forsvinder. Godt beskyttet af den anonymitet, der nødvendigvis må være.
Her er tragedien, men den borthjælper man ikke ved at give gratis aborter i Danmark. Hvis man endelig vil hjælpe, kunne man give penge til et fond, som helt eller delvis kunne finansiere indgrebet i Tjekkiet, hvilket økonomisk også ville være mere rationelt, for jeg tvivler på, at det danske sundhedssystem kan konkurrere med tjekkerne på prisen.