Frihed i Hviderusland, men hvad kan EU tilbyde Hviderusland? Shopping og lavstatusjobs?

Af Ota Tiefenböck

Debat: Alexander Lukasjenko er en diktator, som i mange år har styret sit land med en hård hånd, og hviderusserne gør ganske naturligt krav på at være frie og leve i et frit samfund. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ønsker hviderusserne alt det bedste i deres bestræbelser. Jeg har besøgt landet mange gange, kender flere oppositionspolitikere personligt og har enkelte nære venner i landet. Jeg håber derfor virkelig, at den nuværende krise i landet ender godt og hviderusserne bliver frie.

Sociale medier bugner i disse dage med støtteerklæringer til hviderusserne. Det er smukt. Hviderusserne har brug for vores støtte og fortjener den. Det jeg dog aldrig læser om er, hvordan hviderussernes eventuelle frihed skal udfolde sig i fremtiden og hvad selve ordet at være fri egentlig betyder. 

Går vi udfra, at alt ender lykkeligt, og hviderusserne formår at vælte Lukasjenko. At Rusland holder sig tilbage og landets nye ledelse formår at kappe båndet til Rusland og vil orientere sig mod vest. Skulle det desuden, altså helt hypotetisk, lykkes Hviderusland, et land helt uden demokratiske traditioner og med et langt tilhørsforhold til den sovjetiske/russiske sfære, at skabe et stabilt demokratisk samfund efter et vestligt forbillede, hvad vil der så ske? 

I første omgang vil mange europæiske politikere, analytikere og kommentatorer på sociale medier bruge store ord om frihed og demokrati, som ikke kan undetrykkes og som alligevel sejrer til sidst. En euforisk stemning vil bryde ud, og europæiske politikere vil komme med deres støtteerklæringer til landets nye ledelse. Lovprise det vestlige demokrati, som det eneste rigtige samfundsform og naturligvis give tilsagn om økonomisk hjælp. 

Det næste skridt i Hvideruslands vej mod frihed vil blive, at de store multinationale selskaber vil rykke ind. De vil straks opkøbe alle de mange hviderussiske gammeldags virksomheder. Nogle af dem vil blive lukket for at eliminere en potentiel konkurrence i fremtiden. Andre, nogle få, som eksempelvis landets produktion af lastbiler, busser og traktorer, vil blive overtaget af nogle af de store spillere på markedet og moderniseret. Hviderusland ligger ganske godt rent geografisk og har en forholdsvis veluddannet og især billig arbejdskraft. Langt billigere end i nabolandene Polen og Litauen eller for den sags skyld Slovakiet eller Tjekkiet. Der vil med tiden også blive etableret nye fabrikker. De vil hovedsageligt fremstille deleprodukter, typisk med en lav mereværdiafgift, men de vil skabe nye arbejdspladser i landet. Dog langtfra arbejdspladser nok til alle de hviderussere, som hidtil har arbejdet i ineffektive stillinger med lav arbejdsmoral.  Mange hviderussere vil derfor blive tvunget til at forlade deres familier og tage til udlandet, især det nærliggende Polen men sikkert også videre i Europa, hvor der mangler arbejdskraft. Her vil de udføre alt det arbejde, vi andre ikke orker at udføre og som vi mangler arbejdskraft til. Naturligvis til en brøkdel af den løn, vi andre skal have for den slags arbejde.

De veluddannede, såsom læger og ingeniører, vil også tage afsted, vi mangler jo kloge hoveder i Europa. At de naturligvis vil mangle i deres hjemland? Den slags er jo konkurrencesamfundets vilkår. Der vil naturligvis blive bygget kæmpemæssige indkøbscentre. Aldi, Lidl, muligvis Netto m.fl. vil rykke ind og etablere supermarkeder over hele landet, som ganske naturligt vil udkonkurrere de fleste hviderussiske forretninger. Landets økonomiske vækst vil stige. Alle vil juble og lovprise landets demokratiske omvæltning. Men er det virkelig, hvad hviderusserne ønsker og kæmper for?

Dette indlæg er skrevet med fare for at blive stemplet som en der støtter det nuværende regime i Hviderusland. Det er det ikke (læs venligst min indledning igen). Det er blot et forsøg på at sætte begivenhederne i Hviderusland lidt i perspektiv og stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det skitserede og sandsynlige scenarium virkelig vil give hviderusserne den frihed, de kæmper for.