Fri bane for Night Wolves i Slovakiet

Vladimir Putin er en stor tilhænger af The Night Wolves  Foto: kremlin

Vladimir Putin er en stor tilhænger af The Night Wolves Foto: kremlin

Slovakiet: Slovakiet vil ikke forsøge at stoppe den russiske motorcykelklub, som har meddelt, at den er på vej til at samle sig i den slovakiske hovedstad Bratislava. Det skriver det tjekkiske nyhedsbureau CTK.

”Hvis de har gældende visum til Schengen, får de lov til at rejse ind, siger talsmand Petar Lazarov fra det slovakiske indenrigsministerium til CTK.

Det slovakiske politi vil dog følge The Night Wolves nøje og vil være klar med bøder ved ovetrædelser af den slovakiske lovgivning.

Slovakiet ønsker dermed, til forskel for Polen og Tjekkiet, ikke at stoppe The Night Wolves.

Ifølge det slovakiske indenrigsministerium ville det svare til at vende tilbage til tiden under kommunisterne, hvor myndighederne kunne forbyde aktiviteter blot fordi de ikke brød sig om dem.

Den slovakiske udenrigsminister Miroslav Lajcak mener, at det er nødvendigt at respektere retten til fri bevægelse og ytringsfrihed. ota

Share This