Fra d. 22. juli til…d. 22. juli

 Udskiftning af gade – og vejnavne har været en fuldtidsbeskæftigelse overalt i det tidligere kommunistiske område af Europa siden starten af 90’erne. Nogle steder mere gennemgribende end andre steder. I begyndelsen medvirkende til almen forvirring og gode indtægter for producenter af bykort.  Forståeligt nok gad man dog i de glade frihedsstunder ikke længere gå ned af gader opkaldt efter NKVD-agenter og kommunistiske ledere. Vuggestuer, børnehaver, skoler, fabrikker og parker fik ligeledes udskiftet deres røde navne til fordel for glemte helte og forbudte forfattere. Polens nationale ørn fik kongekronen på igen og statuer af Lenin blev afmonteret i de fleste lande.

Af Kim Halling Mortensen

Helt ude på landet kan man dog fortsat støde ind i gadenavne, der refererer til den kommunistiske fortid. Her er man ikke gået så højt op i at få udskiftet gadeskiltningen. Det skal der nu ændres på i Polen, hvor en lov fra 1. april 2016 stiller krav om at få orden i sagerne ude i de små sogne i løbet af 12 måneder. Fristen er med andre ord ved at udløbe. D. 22. juli spiller her en væsentlig rolle.

Overalt i Polen blev alt muligt mellem himmel og jord opkaldt efter datoen d. 22. juli – 22 Lipca. En af landets kendteste chokoladefabrikker, E. Wedel, blev f. eks. efter krigen opkaldt efter denne dato. Det gamle firmanavn forblev dog på produkterne – se billedet – for at give dem en aura af kvalitet. Efter kommunismens fald blev fabrikken først solgt til Pepsico og sidenhen til Kraft Foods. Men det er en helt anden historie.

D. 22. juli var i den polske folkerepublik udset til at være årets vigtigste fri – og festdag. Helligdag er næppe det rigtige ord i denne sammenhæng. Dagen blev kaldt ”Den Polske Nationale Genopstandelses Dag” (på polsk: Narodowe Święto Odrodzenia Polski). Opkaldt efter underskrivelsen d. 22. juli 1944 af den ”Polske Nationalkomites Frihedsmanifest ” i Chełm – og et par dage senere personligt rettet til af Stalin. Med andre ord: Den polske folkerepubliks fødselsdag.

Meningen var, at d. 22. juli skulle erstatte d. 11. november som Polens uafhængighedsdag. I befolkningen blev dagen aldrig en succes. Man ville hellere fejre novemberdagen, der markerede Polens genfødsel efter 1. verdenskrig. En tur i fængslet var dog den mest sandsynlige udgang, hvis man offentligt fejrede d. 11. november. I stedet blev borgerne udskrevet til deltagelse i store optog d. 22. juli for at fejre den folkelige magt under Sovjetunionens beskyttende vinger.

Kruklanki i det nord-østlige Polen er et lille landsogn med lidt over 1000 indbyggere. Her har de en vej opkaldt efter d. 22. juli. Men de har også en idé. På et nyligt møde besluttede de nemlig at ændre navnet på dagen fra d. 22. juli til….d. 22. juli. Sognerådsformanden Bartłomiej Kłoczko – se billedet – mener nemlig ikke, at sognet har råd til udskiftninger af skilte og diverse dokumenter. Desuden anser han det for spild af tid. Han gør opmærksom på, at han selv er født i 1983 og ikke skænker den gamle kommunistiske festdag en eneste tanke.  Hertil kommer at den nuværende Pave Frans jo netop har udråbt netop d. 22. juli til fejring af Maria Magdalena. Og når alt kommer til alt, så påpeger han, at d. 22. juli jo i bund og grund blot er en rar sommerdato.  I skrivende stund vides det ikke om amtsforvaltningen agter at godkende sognerådets indstilling. I sognerådet stemte 6 for. 2. undlod. Og to var imod beslutningen.