Forandringer i den russiske økonomi og virkningen af sanktionerne

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: De vestlige sanktioner har mærkbart påvirket den russiske økonomi. I takt med sanktionerne rettet mod inderkredsen omkring præsidenten. Men oligarkerne har fået en hjælpende hånd fra staten. Hvor oligarkerne før optrådte som lobbyister, er de rykket tættere staten.

En særlig mekanisme, kaldt offentlig-private partnerskaber, er blevet etableret. En ny klasse af ”statskapitalister” og ”patriotiske forretningsfolk” har set dagens lys. Det skriver Aleksandra Prokopenko i en interessant analyse for Carnegie Endowment. USA planlægger en ny runde sanktioner mod Rusland, fx forbud mod køb af russiske statsobligationer og mod deltagelse i russiske energiprojekter, herunder Northstream II. Som konsekvens lægger den russiske regering yderligere vægt på ligevægt og helst overskud på statsfinanserne, en forskydning fra de statslige udgifter til indtægterne.

For 2019 er der planlagt et overskud på statsfinanserne på hele 1.900 mia. rubler. Inflationen er lige nu historisk lav og den samlede gæld er dalende, helt ned til 15 pct. af landets BNP. Importsubstitution og yderligere selvforsyning er endnu højere prioriteret. Den nationale velfærdsfond vil vokse til mindst 7 pct. af BNP. Alt sammen skal skabe et bolværk rettet mod nye vestlige sanktioner, faldende udenlandske investeringer og dalende oliepriser.

Oligarker som Igor Sechin, Sergei Chemezov, Gerady Timchenko og brødrene Arkady og Boris Rotenborg var de første til at blive ramt af de nye amerikanske sanktioner. Alle tilhørte de Putins indercirkel, men de har fået en hjælpende hånd. Arkady Roteborgs selskab fik således ordren på at bygge den ny bro over Kertj-strædet til Krim og får muligvis en ny opgave, anlæg af en ny bro i Fjernøsten. 

Private virksomheder er ikke i stand til at konkurrere med de statsejede virksomheder og partnerskaber, fx når det gælder statslige ordrer. Oleg Deripaska og Viktor Vekselberg, der også til ført på sanktionslisten, har direkte adgang til præsidenten, men støtten gives på andre vilkår. Sanktionerne har betydet, at skellet mellem dem der er ”inde” (omkring Putin) og ”ude” er blevet endnu mere tydelig. ”Outsiderne” er uden mulighed for at nå frem til inderkredsen, Putins ”hof”. En del i inderkredsen har fået jobs inden for regeringsapparatet og fået fordele ved det.