Før NATO-topmødet i Warszawa: Polsk kritik af Tyskland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: For få uger siden markerede Polen og Tyskland 25-året for indgåelse af venskabs- og samarbejdsaftalen, der for Polen endegyldigt afsluttede den kolde krig. Sovjetunionen var gået under, den røde hær trak sig ud og det genforenede Tyskland anerkendte omsider Polens grænser.

Men trods de officielle markeringer har det polsk-tyske ”venskab” det ikke for godt lige nu. Først, skriver Pawel Korsun i det regeringsvenlige ”wSieci”, gik Tyskland med til den tysk-russiske gasledning ”Northstream”, nu også ”Northstream II”, og lige nu peger pilen i Berlin mod en forbedring af det tyske forhold til Putins Rusland. Det falder mange, især de regeringsvenlige kredse i Polen for brystet.

I maj gennemførte NATO sin store militærøvelse ”Anakonda-16” i Østersøen, og om få dage, fra 6.juli, afholder NATO topmøde i Warszawa. Det møde tillægger Polen en stor betydning.

Derfor blev regeringen i Warszawa oprørt, da den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier kaldte ”Anakonda-16” for unødvendig sabelraslen og stærkt understregede behovet for dialog med Rusland.

Det faldt også polakkerne for brystet, at den tyske deltagelse i ”Anakonda-16” blev holdt på et minimalt niveau. 30.000 deltog i de militære manøvre, men deraf blot 400 fra Tyskland, konstaterer Pawel Korsun.

Tyskerne modsatte sig konsekvent deltagelse af styrker fra Ukraine. Artur Jagnieza, ekspert i militærforhold, konstater i samme udgave af ”wSieci”, at ”Anakonda-16” giver de polske militære planlæggere grund til bekymring. Det ser ud til, siger han, at Bundeswehrs bidrag til forsvaret af NATOs østflanke er i en krise – og/eller en krigssituation ikke bestemmes ud fra NATO’s artikel 5, men de interne politiske forhold i Tyskland.

Her har erhvervslivet, Socialdemokraterne, de Grønne og dele af CDU/CSU større interesse i at genoprette de økonomiske forbindelser, afskaffe sanktionerne og skabe dialog med Rusland end i at modvirke russisk aggression.

For Polen var ”Anakonda-16” derimod en nyttig militær skoling. Og Polen hilser det amerikanske engagement velkomment. I flere år har der hersket mistro til USA’s villighed til at komme balterne og polakkerne til hjælp, men den frygt er blevet dæmpet, og bliver det formentlig også på det forestående NATO-topmøde.

Men amerikanerne kan skifte holdning efter valget til november. Warszawa-mødet ændrer således ikke ved, at tilliden til NATO (og især Tyskland) vakler. Derfor satser polakkerne – og balterne – i høj grad på deres egne territoriale hjemmeværnslignende styrker og forhøjer militærudgifterne til de 2 pct. af BNP, som amerikanerne forlanger.