Folkets sangstemmer – og de officielle

Af Uffe Gardel

Kommentar. Den ukrainske Grand Prix-sang blev nummer to blandt de russiske telefonstemmer, hvilket er ret så bemærkelsesværdigt i betragtning af hvad sangen handler om – og det øjeblikkelige forhold mellem de to lande. Sangen fik ingen stemmer fra den russiske jury, Men de russiske TV-seere så anderledes på det.

Det er i øvrigt ganske det samme som vi så for to år siden, da den skæggede dame fra Østrig vandt. Helt i overensstemmelse med det halvofficielle russiske syn på Gayropa fik Conchita Wurst næsten ingen jury-stemmer i Rusland. Men masser af telefonstemmer.
Det russiske folk hader hverken ukrainere, krimtatarer eller drag queens. Det er faktisk ganske opmuntrende.

Billedet er i øvrigt det samme i Ukraine, naturligvis bare spejlvendt: Den russiske sang var de ukrainske seeres favorit; den kom ind som nummer ét. Men den ukrainske jury placerede den i bunden.

Pudsigt nok koger russiske og russisksprogede internetmedier og sociale medier i øjeblikket over af vrede på grund af Europas behandling af den russiske sang – fordi den var seernes favorit, men blev fravalgt af juryerne.

”Man stemte ikke på sange, men mod Rusland,” skriver for eksempel den russisktalende – og russiskvenlige – estiske journalist Jevgenij Levik om jurystemmerne.

”At de professionelle juryer i klassiske russofobe lande som Polen, Estland, Litauen, Sverige og en række andre ikke gav en eneste stemme til det bedst iscenesatte nummer og en af de bedste sange i konkurrencen, fortæller bedre end noget om den selektive blindhed og døvhed, som er skyld i afskyelige menneskelige egenskaber som hævngerrighed og forudindtagethed. Hvilken skændsel!”

Det er jo en ordentlig omgang. Men selv om man er paranoid, kan man jo godt være forfulgt.

I Danmark blev den russiske sang i øvrigt nummer 7 blandt telefonstemmerne – og den fik ingen jurystemmer.