Flygtninge i slagsmål med østrigske fodboldfans

Migranter. Foto: -Joachim Seidler

Migranter. Foto: -Joachim Seidler

Den østrigske by Linz oplevede natten til søndag to slagsmål imellem lokale fodboldfans og en gruppe flygtninge.

Af Toke Møller Theilade

Migrantkrisen har været et af de store samtalepunkter i Østrig over sommeren, hvor det blandt andet er blevet foreslået at smide alle illegale migranter ud af EU. I denne weekend blev landet så ramt af endnu en kedelig episode, da en gruppe afghanske og syriske flygtninge natten til søndag kom i slagsmål med en gruppe fodboldfans fra den lokale klub LASK.

Ifølge østrigske The Local var omkring 20 mennesker involveret i to slagsmål, der skete henholdsvis klokken 01.00 og 02.30. Begge slagsmål blev stoppet af politiet, der endte med at anholde to personer.

LASK fører i øjeblikket den næstbedste østrigske række.

Share This