Fire vestlige cyklister døde efter terrorangreb i Tadsjikistan

Tadsjikisk natur Foto: Ota Tiefenböck

Tadsjikistan(VIDEO): To amerikanere, en holænder og en schweizer har mistet livet efter, at de med vilje blev påkørt af en bil. Flere andre er blevet såret. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, som ifølge den tadsjikiske regering er blevet udført af det forbudte Islamic Renaissance Party. Sagen er det første IS angreb i Tadsjikistan, skriver Radio Liberty.

Angrebet skete i regionen Sebiston, omkring 80 kilometer sydøst fra landets hovedstad Dushanbe. Bilens fører, ifølge tadsjikiske myndigheder, ved navnet Dzafariddin Jusufov, kørte ind i en gruppe vestlige cyklister og efterfølgende, sammen med andre i bilen, angreb dem med knive.

Politiet har angiveligt anholdt en mand i forbindelse med angrebet og skudt fem andre, som sættes i forbindelse med angrebet. ota

Share This