Fire grunde til at Merkel overlever – lige nu

Af Uffe Gardel

Tyskland: I månedsvis har man diskuteret, om der mon er et oprør på vej, og hvem der i givet fald vil føre kniven og afslutte Angela Merkels politiske liv. I takt med at antallet af migranter stiger, så vokser presset på verdens mægtigste kvinde.

For tyskernes utålmodighed med Merkel vokser også. En nylig meningsmåling bekræftede billedet; Seks ud af ti tyskere er mere eller mindre utilfredse med regeringens migrantpolitik. Otte ud af ti mener ikke, at regeringens har styr på migrantkrisen. Og nøjes man med at følge debatten i udlandet, må man nærmest tro, at Tyskland er på oprørets rand.

Det er Tyskland overhovedet ikke.

Ganske vist har migrantproblemerne længe kunnet ses på meningsmålingerne. I september 2013 vandt Merkel en historisk sejr for sit parti; 41,5 procent stemte CDU – i Bayern CSU. Merkel var en ukronet dronning; ”alle er dværge, undtagen Mutti”, lød en avisoverskrift dagen efter valget.

Og CDU/CSU blev faktisk liggende på disse høje tal i meningsmålingerne, helt frem til september 2015, da migrantkrisen eksploderede, og Merkel først erklærede at alle syrere fik lov at søge asyl i Tyskland, og siden fremsatte sin berømte udtalelse om at ”vi klarer det” – wir schaffen das. Sidan da er det bare gået tilbage for kanslerpartiet, og hvad værre er, så er det migrantskeptiske højreparti AfD – Alternative für Deutschland – i løbet af de seneste måneder nået over spærregrænsen og ligger nu klart over ti procent. Mange CDU- og CSU-politikere begynder derfor at blive bekymrede for, om de kan blive genvalgt. Der murres og snakkes anonymt med journalister, og især ude blandt delstatspolitikerne høres der kritik. Så sent som i sidste uge beskæftigede det anerkendte nyhedsmagasin der Spiegel sig med spørgsmålet: Bliver Merkel afsat? Artiklen er ikke tilgængelig online, så jeg kan ikke linke til den.

Min påstand er alligevel, at det bliver hun ikke. Ikke lige nu, i hvert fald.

Jeg kan blive tvunget til at æde mine ord i mig meget hurtigt, for på næste søndag, den 13. marts, er der delstatsvalg i hele tre delstater. Klarer CDU sig elendigt her, vil der komme nyt liv i kuprygter og mulige kupplaner v(jeg skal se om jeg ikke får tid en af dagene til at blogge om landdagsvalgene; der er et par spændende historier i dem).

Men med det forbehold får du her fire grunde til, at Merkel også er kansler i hvert fald om et halvt år:

1. Så slemt er det altså heller ikke

CDU/CSU er som nævnt bestemt gået tilbage. I august lå tvillingpartierne på 41-42 procent, og i dag er de nede på 35-36 procent i meningsmålingerne – ja, så lavt som 33,5 procent er de blevet målt til. Det er en stor tilbagegang på mindre end et halvt år. Men så er det heller ikke værre. Tallene ligger stadig over det forrige valgresultat fra 2009, som jo kom efter at Merkel havde været kansler i fire år i spidsen for en ”stor koalition” med SPD. Ved valget i september 2009 fik Unions-partierne 33,8 procent af stemmerne, så set i et længere perspektiv klarer CDU/CSU sig faktisk ganske pænt, trods AfDs fremmarch.

2. Hun er stadig temmelig populær

Det kan virke paradoksalt, når nu seks ud af ti er utilfredse med migrantpolitikken, og endnu flere mener, at der ikke er styr på situationen: Men Merkel er stadig meget populær, eller i hvert fald anerkendt. Migrantkrisen har slidt på hendes opbakning, men hun er endnu en af de tyske politikere, som har de bedste tilfredshedstal i meningsmålingerne. 54 procent var tilfredse med hende ifølge den seneste måling, som gav hende en æn fremgang. Det er faktisk kun finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) og udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier (SPD), som har bedre tal.

3. Hvem skulle det ellers være?

Så er der derudover også det lille problem, at der ikke er nogen oplagt efterfølger. Jeg skal se, om ikke jeg får tid til at skrive en blog om hvem den næste kansler kunne blive, hvis Merkel alligevel bliver styrtet, eller hvis hun bare opgiver ævred. Men sagt ganske kort: Der er ingen oplagt kronprins eller kronprinsesse. Schäuble er for gammel, og i hvert fald for loyal. Og de andre mulige kandidater er hverken stærke eller modige nok. (når jeg får tid, så kommer der også en blog med en gennemgang af hvem der kunne tænkes at føre kniven mod Mutti).

4. Kup betyder ballade

Og ballade kan tyskerne ikke lide. Især ikke midt i en historisk krise. Angela Merkel kom selv til magten ved et kup; i 1999 kuppede hun Kohl som partileder. Men dengang var der ikke krise, og CDU var i opposition; det havde altså ikke en regeringsmagt at miste på balladen. Endelig var Kohl personligt belastet af en skandale om ulovlige partibidrag, så der var meget at vinde ved at fjerne ham.

At fjerne Merkel nu ville derimod indebære en betydelig risiko – netop for strid og ballade internt i CDU, eller endnu værre mellem CDU og CSU. For hvem siger ikke, at bayerne kunne finde på at gøre krav på kanslerposten, hvis Merkel forsvandt? Endelig der der lige den detalje, at Merkel i dag leder en ”stor koalition” med SPD. Det vil faktisk sige, at SPD skal spørges om lov, for at en ny CDU-leder kan få lov at blive kansler. SPD kan måske finde på at skifte side, eller det kan blive nødvendigt med et valg i utide – og det vil CDU næppe klare så godt.

Nej, så er det bedst at lade Merkel sidde lidt endnu. Men hvor længe? Er hun også kanslerkandidat ved næste ordinære forbundsdagsvalg i efteråret 2017? Det er en helt anden sag.