Fico klar vinder af valget i Slovakiet

Slovakiets tidligere og muligvis kommende premierminister Robert Fico Foto: Xmetov

Slovakiet: Robert Fico vender tilbage. Partiet Smer vandt med 22,94 % af stemmerne valget i Slovakiet og vil med stor sandsynlighed kunne danne en ny regering. Sammen med den tredje Hlas (14,7%) og partiet SNS (Slovakiets National Parti) (5,62) kan de have et snævert, men komfortabelt flertal på 79 deputerede.

I sidste ende kommer det dog helt an på Petr Pellegrinis beslutning, for der er også en mulighed for en regering uden Smer.

Det progressive Slovakiet sluttede på andenpladsen (17,96 %) og bekræftede sin position fra de sidste meningsmålinger. Det lykkedes dog ikke at mobilisere flere vælgere på selve valgdagen.

KDH (Kristen-demokratisk Bevægelse) (6,82%) vender tilbage til parlamentet, Igor Matovič og hans parti Almindelige mennesker (OL`ANO) ( 8,89%) bliver i parlamentet, og et lignende resultat som sidste gang, opnåede Richard Sulík og partiet SaS (Frihed og Solidaritet) (6,32%).

Valgets overraskelse er at det ultranationalistiske parti Republika med 4,75% ikke klarede spærregrænsen. Valgdeltagelsen var 68,4%. ota

Share This