Får EU sin første statsminister med dreadlocks?

Tjekkiet: Ifølge en februar undersøgelse, lavet af analysevirksomheden Kantar for Tjekkiets tv, nyder koalitionen mellem Piraternes Parti og STAN (Borgmestre og uafhængige) støtte fra 34 procent af tjekkiske vælgere, mens det regerende parti af Andrej Babis ANO (Ja) kun har støtte fra 22 procent af vælgerne. Såfremt undersøgelsen holder til valget i oktober 2021, får Tjekkiet, og dermed EU, sin første statsminister med dreadlocks. Nemlig Piraternes Partis formand Ivan Bartos.

Den tredje højreorienterede koalition Spolu (Sammen) vil ifølge undersøgelsen få 17,5 procent. Det højreradikale parti SPD ender ifølge undersøgelsen på fjerdepladsen med 11 procent af stemmerne, mens kommunisterne vil med 5,5 procent blive det femtestørste parti. .

Piraterne alene ville få 22 procent af stemmerne, ANO-bevægelsen 20,5 procent, STAN vil få 13 procent, SPD 10,5 procent mens det borgerlige demokratiske parti ODS vil få 9,5 procent.

Det Socialdemokratiske Parti CSSD, som p.t. er en del af den regerende koalition, får i undersøgelsen kun 4,5 procent af stemmerne. ota

Share This