EUs problemer med våbenleverancer til Ukraine 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: At acceptere våbenhjælp til Ukraine skaber problemer for mange EU medlemslande. Bulgarien er bestemt ingen undtagelse. Her har præsident Rumen Radev flere gange modsat sig eller forsinket skiftende regeringers planer om at følge EU og NATOs politik og forøge den militære støtte til Ukraine. Under præsidentvalgkampen i 2021 gik han så langt som til at kalde Krim “russisk”.

Efter valget i december 2022 fremsatte den ny midlertidige regering ledet af Nikolai Penov en ny plan for øget militær hjælp til Ukraine, også den blev blokeret af Rumen Radev. At dømme efter meningsmålingerne har Rumen stor opbakning til sin Ukraine politik. Kun 16 pct. af bulgarerne støtter Ukraine. Ungarn afviser konsekvent våbenhjælp til Ukraine. Som omtalt i mreast.dk gentog den ungarske regering på EUs udenrigsministermøde mandag sit månedlange veto mod EUs forslag om våbenhjælp (EPE) for 500 mio. euro.

Begrundelsen er helt enkel, at Ukraines antikorruption institution NACP havde sat den ungarske OTP bank på listen over de virsomheder, der er med til at sponsorere Ruslands krig i Ukraine. I alt 28 virsomheder er på listen, heraf er de 16 fra EU lande. Det er ikke forbigået den ungarske regerings opmærksomhed, at græske “shipping” firmaer midlertidigt er blevet fjernet fra den ukrainske liste over sponsorer. Den ungarske regering har iflg. meningsmålingerne folkelig opbakning til sin hårde linje.

Den slovakiske regering og præsident, indtil næste præsidentvalg Zuzana Caputova, har fulgt EUs og NATOs Ukraine venlige politik. Det kan meget vel blive anderledes efter valget i septemer. Slovakiet rykker muligvis tættere på den ungarske linje, både når det gælder forholdet til Ukraine og Rusland. Meningsmålingerne viser stor modstand både mod våbenhjælp til Ukraine og også Slovakiets medlemskab af NATO.