EU`s dumme vittigheder

Angela Merkel og Francois Hollande  Foto: Gartian

Angela Merkel og Francois Hollande Foto: Gartian

Kommentar af Alexander Podrabinek, menneskerretighedsforkæmper, Rusland

PodrabinekUkraine: Alt tyder på at de europæiske lederes illusioner ikke er meget bedre end Putins. Putin forsøger at opretholde illusionen om demokrati i Rusland, mens de vestlige ledere ønsker at skabe en illusion af en beslutsom indsats af Den Europæiske Union, som reaktion på den russiske militære ekspansion. Det er både latterligt og dumt.

Deres sidste initiativ – den 16. februar at indføre sanktioner mod 19 personer og 9 virksomheder, skal være et udtryk for et øget pres på Moskva. Skal man grine eller græde?

I det østlige Ukraine, som følge af voldsomme kampe dør hver dag mennesker, og Den Europæiske Union mener, at det presser Moskva, at to medlemmer af Statsdumaen, en viceminister og 16 borgere får indefrosset deres aktiver i Vesten og forbudt indrejse i EU.

Hvem er disse sanktioner beregnet til? Europæerne, der skal beundre den ihærdighed, som EU forsvarer de europæiske værdier med?

Hvilket vidunderlige show spillede forleden deltagere i dette politiske spil i Minsk! 17 timer uden søvn i kontinuerlige forhandlinger, spande af kaffe, penduldiplomati mellem statsoverhoveder og en absolut uansvarlig kontaktgruppe.

Ganske givet, er resultatet er elendigt: statsoverhovederne underskrev ingenting og garanterer ingenting. De skal blot overvåge overholdelsen af kravene i dokumentet, som blev underskrevet af medlemmerne af kontaktgruppen. Disse er ganske almindelige borgere, der ikke af nogen har fået nogen beføjelser og er derfor heller ikke ansvarlige over for nogen.

Sikke et cirkus! Og selve dokumentet, mange timers arbejde, som landenes statsoverhoveder har brugt, vil ikke bringe andet en en konkurrence om, hvilken side bryder aftalen først.

Det vigtigste spørgsmål er spørgsmålet om, hvem der kontrollerer den russisk-ukrainske grænse fra den ukrainske side. Hvis det er Rusland og oprørerne, der kontroller den, vil krigen fortsætte. Hvis Ukraine kontrollerer den, vil det betyde en afslutning af krigen. Endnu bedre ville være en demilitariseret zone under kontrol af “blå hjelme” af FN, ikke ved en demarkationslinie, som adskiller den ukrainske hær og oprørerne, som foreslået af fru Merkel og hr Hollande.

Dette ville være en radikal løsning. Men lederne af Frankrig og Tyskland er ikke i stand til at gennemføre sådanne drastiske krav. Det er langt nemmere at forbyde to dusin embedsmænd rejse til Europa – det er et skridt, som passer deres politiske mod, og hvad de har råd til.

I alt dette cirkus har man ondt af præsident Porosjenko. Han, ligesom resten af Ukraine, er i en håbløs situation. På den ene side, aggressiv Rusland, på den anden ubeslutsom Europa, og i det fjerne vage amerikanske løfter og præsident Obama, som med tæpper, telte og skudsikre veste forsvarer Ukraines territoriale integritet.

Selvfølgelig burde Petro Porosjenko gør krav til sine vestlige partnere og minde lederne af Storbritanien og USA(ikke at tale om Rusland), at deres lande er garanter for sikkerheden i Ukraine, som det fremgår af den underskrevne memorandum den 5.12. 1994 i Budapest.

Det var under disse betingelser, Ukraine opgav sine atomvåben. I bytte for sikkerhed af landets suverænitet garanteret af de øvrige atommagter.

Hvor er alle disse garantier? Den Europæiske Union og USA taler allerede om en mulig lempelse af sanktioner i tilfælde af en normalisering af situationen i Donbas. Men hvad annektering af Krim? Er det allerede blevet glemt?

Selvfølgelig, alle har deres egne grunde. Vladimir Putin nyder en krig, fordi den er den normale tilstand for et autoritært regime og en garanti for at bevare magten. Porosjenko forsøger at komme ud af en vanskelig situation med minimale tab for Ukraine. Angela Merkel og Francois Hollande forsøger at imponere som stejle politiske ledere og dygtige fredsstiftere. I stedet virker de som tryllekunstnere, som forvandler sine svigtende initiativer til betydelig politisk succes.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af Prag Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden, og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Kommentaren er skrevet for Ezednevnij Journal og med Alexander Podrabineks tilladelse publiceret på Mr. East. Oversættelse: Ota Tiefenböck

Share This