EU straffer Moldova, holder 100 millioner euro hjælpepakke tilbage
Moldova: EU valgte onsdag at holde en hjælpepakke til Moldova tilbage på grund af de seneste problemer i landet ved valget af hovedstaden Chisinaus borgmester, skriver Reuters.
Landets domstol valgte i juni at erklære den proeuropæiske Andrei Nastases sejr ved valget som ugyldig. Domstolens beslutning er ifølge EU og USA tvivlsom og en trussel for demokratiet i Moldova.
Andrei Nastase beskylder Det Demokratiske Partis leder og oligark Vlad Plahotniuc for at påvirke domstolens afgørelse, men det afviser både landets premierminister Pavel Filip og Plahotniuc selv.
Flere tusinder mennesker har de seneste dage demonstreret imod domstolens afgørelse.
EU har øremærket 100 millioner euro til Moldova for årene 2017-2018. Det er disse midler der nu er blevet sat på standby. ota