EU sender 137 milliarder euro til Polen

Von-der-Leyen-Foto-Mueller-MSC

Polen: Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, meddelte fredag, at EU frigør 137 milliarder euro fra post-pandemiske EU-midler til Polen. EU indefrøs dem på grund af truslen mod retsstaten i Polen, skriver AP.

“I næste uge vil Europa-Kommissionen præsentere en beslutning om frigivelse af 137 milliarder euro til Polen,” skriver von der Leyen på Twitter. Under sit besøg i Warszawa i fredags sagde hun, at hun havde et godt indtryk af Polens bestræbelser på at genoprette retsstaten. Den polske premierminister Donald Tusk hilste meddelelsen velkommen og sagde, at pengene ville blive givet godt ud.

Den polske justitsminister Adam Bodnar præsenterede for nylig en plan med flere lovændringer for at vende retsreformer i Polen, som i sin tid blev lanceret af den tidligere regering under Lov og Retfærdighed (PiS) og som ifølge kritikere påvirkede retsvæsenet i henhold til partiinteresser. ota

Share This