EU forlænger sanktioner mod Rusland

Foto: Amio Cajander

Foto: Amio Cajander

EU/Rusland: EU forlænger sanktionerne mod Rusland med et halvt år. Beslutningen om at forlænge sanktioner mod Rusland blev vedtaget allerede fredag og er trådt i kraft mandag, da ikke noget medlemsland har protesteret mod beslutningen, skriver internationale medier.Begrundelsen for at forlænge sanktionerne er ifølge EU hovedsageligt Ruslands manglende vilje til at optræde mere aktivt i fredsaftalen i Minsk, hvis formål er at skabe fred i Østukraine samt den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim.

De europæiske sanktioner er især rettet mod den russiske økonomi, banksektor og erhverv og har sammen med den faldende oliepris ramt den russiske økonomi hårdt. Dog ikke ifølge Rusland.

”Det er intet nyt. Forlængelsen af EU sanktioner var forventet og har ingen større virkning på den russiske økonomi, siger den russiske udviklingsminister Aleksej Uljukaev til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

Sanktionerne er foreløbigt forlænget til den 31. juli 2016. ota

Share This