Etniske minoriteter skaber problemer i Litauen og Polen

Vilnius

Litaunes hovedstad Vilnius Foto: Ota Tiefenböck

Problemer med etniske minoriteter er ikke kun forbeholdt lande uden for EU, etniske minoriteters grundlæggende menneskerettigheder skaber også problemer i Polen og Litauen.

Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Litauen/Polen: Litauen burde behandle sit polske mindretal godt, og Polen burde behandle sit litauiske mindretal ligeså. Men i flere år har forholdet mellem Litauen og Polen været skidt, og når det gælder netop vilkårene for mindretallene bærer Litauen formentlig hovedskylden.

Tidligere har uddannelserne været mest i fokus, men for nylig idømtes direktørerne i to regioner i Litauen, hvor polakkerne udgør henholdsvis 60 og 80 procent af befolkningen, store bødestraffe for at udstyre gadeskilte i deres område med (også) polske navne.

Det er imidlertid  ikke kun gadenavne,men også ”menneskenavne”, der skaber konflikt. Litauens socialdemokratiske ministerpræsident Algirdas Butkievicius havde ellers gjort det muligt for polakker at skrive navnet ”Kowalski” i passet, men efter protester og længere diskussioner i det litauske parlament blev den regel ændret: nu skal navnet skrives ”Kovalski”.

Situationen for de i alt 200.000 polakker i Litauen er noget prekær og forholdet mellem de to nabolande og NATO-allierede bestemt ikke godt. Den polske regering har efter udbruddet af Krim-krigen stillet Migi-29 fly til rådighed for at overvåge det litauiske luftrum, alligevel betegner litauiske højrenationalister polakkerne som ”separatister” og de områder nær Vilnius, hvor de bor, som et ”muligt Krim”.

Lederen af det polakkernes parti i Litauen, Polakkernes Valgaktion, Waldemar Tomaszewski har kritiseret, at der sidder antipolske højrenationalister i den ukrainske regering, og det er ikke populært blandt mange i Litauen.

For et par uger siden erklærede Algirdas Butkevicius, at et nyt lovprojekt vil blive fremsat for at få løst navneproblemet endegyldigt, men om det forslag kommer igennem er højst usikkert. Den litauiske forfatningsdomstol har ellers erklæret, at selve det at navne skrives med polske bogstaver ikke krænker reglen om litauisk som statssproget.

Kilde: Gazeta Wyborcza

Share This