Estland vil heller ikke underskrive FN aftale om migration

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Estland: Estland siger ligeledes fra over for FN globale aftale om migration. Estlands udenrigsminister Sven Mikser anbefalede ellers ved torsdagens diskussion om aftalen i de estiske parlament at vedtage aftalen, men fik ikke støtte af den regerende koalition, skriver Delfi.ee.

Imod aftalen er især det konservative parti Isamaa Pro Patria, hvis medlemmer er bekymret for, at aftalen bliver ophøjet til international lov og vil true nationalstaternes selvbestemmelse omkring migration.

FN aftalen, hvis formål blandt andet er at støtte “sikker, styret og legal migration” samt at bekæmpe menneskesmugling, skal efter planerne underskrives 10.-11. december i Marrakesh. 

Flere lande har dog allerede nu afvist, at de vil skrive under. Heriblandt USA, Ungarn, Østrig, Tjekkiet, Bulgarien og nu Estland. Flere andre lande, herunder Polen, Japan og Kroatien, forventes ligeledes at afvise at skrive under. ota

Share This