Erdogan besøger Orbán

Recep Tayyip Erdogan Foto- World Economic Forum

Ungarn: Søndag besøger Erdogan Ungarn. 20. august er national helligdag i Ungarn, årsdagen for kristendommens komme i året 1001 under Stefan I. Årsdagen blev også markeret før 1989, under kommunismen, og er blevet det endnu mere under Orbán.

Erdogan’s besøg har været omgivet af hemmelighed.  Givet er at emner som forsvar, sikkerhed og samhandel vil være på dagsordenen. Også Serbiens Aleksander Vucic er i Budapest på nationaldagen, og også han skal møde Erdogan. Her vil situationen i Kosovo givetvis blive taget op. I juni sendte Erdogan tropper med henblik på at få standset de blodige sammenstød i det nordlige Kosovo.

Orbán og Erdogan vil  forsat forsøge at  koordinere deres synspunkter i spørgsmålet om Sveriges medlemskab af NATO. Tyrkiet beskylder Sverige for at huse terrorister, Ungarn er utilfreds med Sveriges fortsatte støtte til EUs sanktioner og kritikken af retsforholdene i Ungarn. Generelt er Tyrkiet vigtigt i bestræbelserne for at sprede Ungarns import af energi, især naturgas. Erdogan skal senere, den 9.-10. september, deltage i G-7 mødet, og den 17.-21. september vil han besøge USA, hvor han ud over at besøge Biden vil holde tale til FNs generalforsamling. Søren.riishøj

Share This