Er Putin dum?
Af Michael Hardenfelt
Debat: Det sidste stykke tid er spændingerne steget i Central- og Østeuropa. Putin samler store troppestyrker op til grænsen til Ukraine, deltager i fællesmanøvrer med Hviderusland og russisktalende separatister i Østukraine giver Putin en vis legitimitet, i hvert fald i selve Rusland, hvor Ukraines indbyggere i øvrigt blandt brede masser anses for et russisk folk.I Vesten skriger vi ”Putin er dum!”. Han har ikke forstået, at opdelingen af verden i interessesfærer er fortid, han fatter ikke, at meningen med 1989 og 1991 var gennemførelsen af demokrati efter dansk forbillede, og han respekterer ikke de værdier, politikere i Vest er nødt til at respektere, fordi de skal genvælges.
Putin vælger også at antyde, at han kan tilsidesætte en gammel aftale om Ukraines ukrænkelighed til gengæld for at Ukraine opgav sit arsenal af sovjetiske atomvåben. Og så bliver russiske politikere ved med at vrøvle om en aftale fra omkring 1990 om, at NATO ikke vil ekspandere ind i de tidligere sovjetrepublikker. Vi ved slet ikke om denne aftale blev indgået, og hvis den blev, var det med Sovjetunionen, som ikke længere eksisterer. Rusland skal bare holde sin kæft, skal de.Jeg er personlig lige så bedrøvet som mange andre over, at Rusland tilsyneladende vælger en mere aggressiv strategi og retorik. Vi havde chancen for at smadre dem i 1991, og den lejlighed lod vi forpasse. Ærgerligt.
Det ville være dejligt, hvis vi kunne rykke hele Rusland til Sibirien, men så bliver kineserne nok sure på os. Rusland ligger der, hvor Rusland nu ligger, de har de atomvåben, Rusland nu har, og de drømmer fortsat om det gamle russiske imperium. Russerne anser kort sagt sig selv for et mægtigt folk, som ingen i verden skal hundse med, og hvis Putin vil bevare sin magt til han dør af alderdom, vil det nok være smart af ham at vise folket, at sådan forholder det sig. Og her kommer vi så til humlen i det hele.
Putin er en dygtig og begavet statsleder, som handler i sit lands interesser, sådan som den russiske ledelse definerer Ruslands interesser. De reagerer på muligheder. De reagerer, når der er penge i kassen og USA har en svækket olding som præsident. Og de kan i øvrigt ret detaljeret gætte europæernes reaktion. Den eneste pokerspiller her, er Putin. Han ville være et fjols, hvis han ikke gør brug af muligheden. Og så er spørgsmålet, hvad Europa skal gøre. Putin har egentligt sagt det klart. Rusland er bange for NATO og har ikke lyst til at have NATO-styrker 2000 km nærmere på Moskva. Og så er det underliggende, at man måske skulle begynde at få et bedre forhold til hinanden.
Vi får eller får ikke en krig nu, men hvis de spændinger, der hersker, bliver ved, så kommer den på et tidspunkt. Om ikke andet, når en ny leder får magten i Kreml og skal vise, at han er større end Putin.Det er ikke konstruktivt. Der er mange negative ting at sige om styreformen i Rusland, det var heller ikke en pæn måde, de tog Krim på. Men jo længere dette her varer ved, jo mere vil russerne anse NATO og Europa som en fjende. Måske var det på tide at følge i Reagans fodspor og gå den modsatte vej. Lad os få et venskab med Rusland. Måske ikke fordi vi elsker dem, men fordi, det er altså dem der ligger der, hvor de ligger. En gang i mellem må man acceptere, at man ikke kan få præcist den verden, man gerne vil have. Og så er vi altså nødt til at forstå den grundlæggende ting, russerne ER bange for NATO.