Er Moldovas europæiske drøm slut?

Socialisternes lejr foran Moldovas parlament  Foto: Ota Tiefenböck

Socialisternes lejr foran Moldovas parlament Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Moldova: Lederen af den erklærede proeuropæiske koalition i Moldova Vlad Filat har fået ophævet sin parlamentariske immunitet, er blevet arresteret og risikerer ikke mindre end 15 års fængsel.Ikke alene den pro-russiske koalition, også parlamentsmedlemmer fra de pro-europæiske partier stemte for at ophæve Filat’s immunitet.

Moldova har længe været præget af store protestdemonstrationer ledet af ”Platformen for Værdighed og Sandhed” og pro-russiske partier med afsæt i høj grad i en omfattende bankskandale.

Den 46-årige Filat har ledet det største pro-europæiske parti i Moldova, i årene 2009-13 var han landets premierminister.

Filat hører til landets rigeste oligarker. Hans nære allierede Veleriu Strelet er premierminister i dag, men bag kulissen har koalitionen reelt været styret af oligarken Vladimir Plakhotnyuk. Den politiske magt og magtkampene i Moldova har derfor drejet sig om meget andet end politik, for politik og økonomi har i høj grad været tæt vævet sammen.

En følge af demonstrationerne og Filat’s afgang er en styrkelse af de pro-russiske partier, Socialistpartiet og ”Vort Parti”. Det kan betyde, at den ”europæiske drøm” kan være slut. Et problem for EU, men en gave til Rusland

Share This