En tredje gasledning i Østersøen?

Illustrationsfoto: Ulrichulrich

Illustrationsfoto: Ulrichulrich

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen/Danmark: I sidste uge præsenterede Europa Kommissionen en liste over 195 prioritetsprojekter på energiområdet, og blandt dem var etableringen af en gasledning, ”Baltic Pipe”, fra Danmark til Polen og derfra videre ned til Centraleuropa.”Baltic Pipe” projektet går helt tilbage til 2001, hvor det blev principgodkendt af den daværende regering ledet af Jerzy Buzek, men projektet blev ”fastfrosset”, da SLD og PSL overtog regeringsmagten.

Men det polske energiselskab PGNiG vendte tilbage til projektet, da Lov og Retfærdighedspartiet overtog regeringsmagten i 2005, for derefter igen at blive lagt på hylden. Denne gang skyldtes det Norges forbehold over for projektet, for det er primært norsk gas, der skal leveres via ”Baltic Pipe” via forbindelsen ”Skanled” fra Norge til Danmark og derefter videre til Polen.

Men nu er anlægget af ”Baltic Pipe” altså igen med på EU’s prioriteringsliste. Bliver projektet en realitet vil ledningen komme til at krydse ”Northstream I” og måske også den planlagte forbindelse ”Northstream II”, begge gående fra Rusland til Tyskland og derefter ned gennem Europa.

”Northstream II” blev forhandlet på plads for få måneder siden af Gazprom og de tyske koncerner BASF og E.ON, det østrigske OMW, det hollandsk-britiske Shell samt det franske Engie og blev mødt med protester fra Polen og de baltiske lande, men det er blevet godkendt af Europa Kommissionen.

Ud over ”Baltic Pipe” er udbygningen af (gas)havnedelen i Swinoujscie samt flere forbindelser mellem Polen, Tjekkiet og Slovakiet og Litauen på EU’s nye liste.

Kilde: Gazeta Wyborcza

Share This