En “russisk” blogger dræbt i Sankt Petersborg var ukrainer
Rusland/Ukraine: Medierne meddelte søndag, at en “russisk militærblogger”, Vladlen Tatarskij, søndag aften blev dræbt ved en eksplosion på en café i Sankt Petersborg. Tatarskij var på det seneste ganske rigtigt en militærblogger og døde ved en eksplosion på en café i Sankt Petersborg, efter at han fik overrakt en statue, hvor sprængstoffet var gemt. Tatarskij var dog ikke russer. Hvem var Vladlen Tatarskij, det kan du læse i de følgende linier.
Vladlen Tatarskij (rigtige navn Maksym Fomin) var en ukrainer fra Makiivka. Han siges at være en ganske normal dreng, omend på en eller anden måde mere livlig. I 1999 dimitterede han og fulgte derefter i sin fars og bedstefars fodspor og fik arbejde som minearbejder. Efter flere års arbejde i minen besluttede Vladlen at starte en virksomhed. Han lejede plads i et stormagasin og startede en møbelbutik.
Efter nogen tid besluttede Vladlen at udvide ved at åbne flere filialer af møbelbutikker. Han måtte tage et lån i banken. Butikkerne indbragte ikke de indtægter, som den spirende iværksætter havde håbet på, og han havde ikke penge til at tilbagebetale lånene.
For at komme ud af en vanskelig økonomisk situation kunne Vladlen ikke tænke på noget bedre end at skaffe penge ved kriminalitet. I december 2011 røvede han og hans venner en bank. Retshåndhævende myndigheder fandt hurtigt frem til gerningsmændene, og Vladlen blev anholdt. Efter sin domfældelse blev Vladlen sendt til Gorlovka straffekoloni for at afsone sin straf.
I 2014 eskalerede de velkendte begivenheder i den sydøstlige del af Ukraine. Vladlen var i straffekolonien, da kampe udbrød foran den 21. juli 2014. Granater faldt på koloniens område. Der var mange sårede og døde blandt fangerne. Det lykkedes Vladlen at flygte fra fængslet den 27. august og efterfølgende sluttede han sig straks til separatisterne og adopterede kaldenavnet Professor.
I første omgang kæmpede Vladlen under feltkommandøren for Gorlov-militsen, Igor Bezler. Dette blev efterfulgt af service i Viťaz-enheden.
Efter forvandlingen til folkemilitsen sluttede han sig til rekognosceringskompagniet i 4. Luhansk Folkerepubliks (LFR)-brigade, hvor han gjorde tjeneste indtil udgangen af 2014. I foråret 2015 vendte han tilbage til tjeneste og gjorde tjeneste i Vostok-bataljonen i et år. I 2017 underskrev han en kontrakt med LFR og blev sendt til en rekognosceringsbataljon. Tatarskij måtte tjene i LFR, fordi han kunne blive medlem af Donetsk Folkerepublik (DFR) på grund af sin straffeattest.
Efter at have forladt tjenesten flyttede Vladlen til Rusland og besluttede sig for at prøve en bloggers arbejde, først kortlagde han begivenhederne i Donbas, skrev to bøger og mange noveller, alle med et krigstema. Efter fuldskalainvasionen vendte Vladlen tilbage til frontlinjen igen, men denne gang som krigskorrespondent. Hver dag, på sin VKontakte-side og Telegram-kanal, lagde Tatarskij videoer “Daily Vladlen” eller “Evening Vladlen”, der rapporterede om, hvad der skete på fronten i løbet af dagen.
Vladlen plejede at være kritisk over for at udførelsen af invasionen, lad os sige, inden for lovens grænser. Nogle gange kritiserede han nogle delvise ting, kommunikerede den kritik, som soldaterne kommunikerede til ham, men var ikke så kritisk som f.eks. Girkin. Han sympatiserede med Wagners, forsvarede dem mod statsmyndighederne, skrev godt om dem.
Et foredrag på Street Food Bar i St. Petersborg, ejet af Jevgenij Prigozjin, viste sig at være fatalt for ham.
Teksten er en oversættelse af en tekst af Lucie Sulovska, som følger situationen i Ukraine og Rusland, og er bragt med skribentens tilladelse .