“En lille guldgrube af oplysninger om livet bag Jerntæppet” nu udkommet på Mr.East Forlag

“Den er en lille guld­grube af oplysninger om livet bag Jern­tæppet. Tiefenböck skriver levende og klart, og man skal ikke mange sider ind i beretningen, før der kommer indtil flere tiltrængte nuancer til den gængse fordom om, at alting var gråt i gråt hos dem på »den anden side«”.

Sådan skriver journalist Adam Holm i en anmeldelse af Mr. East Forlags seneste udgivelse i Weekendavisen. Bogen “På den anden side af jerntæppet” skrevet af Mr.Easts chefredaktør Ota Tiefenböck udkom torsdag og har siden udgivelsen været i mediernes søgelys.

Du kan fortsat sikre dig en signeret udgave af bogen, som bliver sendt gratis til din adresse, hvis du indbetaler kr. 199,00 via mobilpay til 27 12 94 44. Ved indbetalingen skal du udover din adresse oplyse din mailadresse samt telefonnummer sådan som forlangt af vores pakkeleverandør DAO. Indbetaler du beløbet og indsender de nævnte oplysninger senest mandag kl. 12, bliver den ekspederet samme dag.

Har du allerede bestilt, er bogen på vej til dig. Alle bestillinger er blevet ekspederet torsdag og fredag. Bøgerne blev afsendt med Post Nord og burde ifølge samme selskab være fremme tirsdag/onsdag.

Bogen kan desuden købes hos alle internatboghandlere og boghandlere og bliver snart også tilgængelig på landets biblioteker. 

Share This