En kristen perle i Kaukasus

Tsminda Sameba kirken Foto: Ota Tiefenböck

Tsminda Sameba kirken Foto: Ota Tiefenböck

Tsminda Sameba kirken er et af Georgiens absolutte højdepunkter og formentlig en af smukkest belligende kirker i verden

Af Ota Tiefenböck

Georgien: Tsminda Sameba , Treenighedskirken, Gergetikirken. Det kære barn har mange navne, og uanset, hvilket af de tre navne man vælger, vil kirken og dens beligenhed være blandt de mest betagende kirker i verden. Tsminda Sameba, kirkens nok mest brugte navn, ligger nemlig idyllisk placeret på et bjerg i 2170 meters højde, omgivet af høje bjerge og med udsigt til Kaukasus syvendestørste bjerg, Mount Kazbek på 5047. Fra kirken er der betagende udsigt til alle verdenshjørner, til den nærliggende russiske provins Nordossetien og til flere af Kaukausus store bjerger. Nogle af dem med grøn græs på, andre bestående af brune klipper og nogle af dem overdækket med sne på alle tidspunkter af året.

Tsminda Sameba ligger langt væk fra alt civilisation, den nærmeste landsby, Gergeti, ligger for foden af bjerget, mindst to timers gågang fra kirken. Det kan derfor undre, hvorfor man i sin tid har valgt at bygge en kirke på en så svært fremkommelig sted som her, da det nærmest er umuligt at komme hertil i løbet af vinteren. Som turist kan man vandre op til kirken gennem det smukke landskab, eller vælge en langt hurtigere og nemmere måde at komme op til kirken på og hyre en firehjulstrækker. De venter klar allerede i den nærliggende by Kazbegi og kan klare turen op til Tsminda Sameba på omkring en halvtime. Er man dårligt gående, er valgmulighederne naturligvis begrænsede, men kan man gå og har kræfter til at klare den omkring to timers lange opstigning til kirken, er det absolut anbefalingsværdigt at klare turen op selv. Selve turen giver nemlig mulighed for at nyde omgivelserne, som skifter karakter for nærmest hvert skridt man tager, og ikke mindst se Tsminda Sameba fra flere forskellige afstande og vinkler.

Udsigten til Kazbegi landsbyen Foto: Ota Tiefenböck

Udsigten til Kazbegi landsbyen Foto: Ota Tiefenböck

Foto eldorado

Kirken er meget fotogenisk fra en hvilken som helst afstand og vinkel, så gåturen vil uden tvivl resultere i massevis afSameba2 billeder til fotoalbummet derhjemme.

Kirkens fantastiske beliggenhed og fotogenitet midt i den storslåede natur har gjort Tsminda Sameba til et symbol på Georgiens smukke natur og kultur. Billederne af kirken er derfor blevet turistbrochurernes fortrukne lokkemiddel til at tiltrække turisternes interesse for Georgien.

Tsminda Sameba er bygget i 1400 tallet og fremstår som en pæn og velbevaret kirke med en enkel, men smuk interiør med nogle ganske få gamle vægmalerier og billeder. Kirken er forholdsvis enkel arkitektonisk, med to klokketårne, som begge er bygget i samme periode. Det siges, at kirken i sin tid var den eneste kirke i regionen med kirketårne med et kors på toppen.

 

Naturens storhed

Georgierne har en stor respekt for naturens storhed, og denne gjorde sig også gældende efter Sovjetunionens opløsning. Russerne byggede under Sovjetunionen en svævebane op til kirken i 1988. Svavebanen var allerede mens den blev bygget genstand for meget modstand i regionen, så da Georgien blev selvstændig så indbyggerne i den nærliggende Kazbegi straks en mulighed for at komme af med den forhadte svævebane, som straks blev taget ned.

Fra Tsminda Sameba er der ligeledes en fantastisk udsigt til den Kazbegi, som ligger langt ned i dalen. Byen ligger på den såkaldte militære motorvej, som

forbinder Georgiens hovedstad Tbilisi med den russiske provins Nordossetien. Højeste punkt på denne spektakulære rute, Jvari Passet, er 2379 meter og ligger tæt ved Kazbegi, som er den sidste georgiske by inden den russiske grænse.

Byen Stepansminda i bunden af dalen Foto: Ota Tiefenböck
Share This