Efter Brexit risiko for Czexit

Den tjekkiske hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Den tjekkiske hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Den tjekkiske premierminister Bohuslav Sobotka advarer imod, at Storbritanniens nej til EU, vil kunne resultere i, at Tjekkiet også kunne ende med at forlade EU, skriver tjekkiske medier.Ifølge Bohuslav Sobotka vil en britisk exit fra EU styrke den EU kritiske del af det politiske spektrum i Tjekkiet og afstedkomme en diskussion om, hvorvidt Tjekkiet skal forblive medlem af EU.

Han advarer, at en eventuel tjekkisk exit fra EU vil kaste landet tilbage under russisk indflydelse og vil betyde økonomisk nedgang.

Sobotkas advarsel er onsdag blevet bemærket af flere europæiske medier, her peger blandt andet det britiske dagblad The Telegraph på, at ifølge statistikkerne er tre femtedele af tjekkere utilfredse med EU, og at omkring 62 procent vil stemme nej til EU medlemskab ved en eventuel folkeafstemning. ota

Share This