Dystre udsigter for Serbien
Serbien: Den Internationale Valutafond (IMF) nedvurderer udsigterne for Serbiens økonomiske vækst i år. Ifølge IMF vil den serbiske økonomi i år skrumpe med en halv procent i stedet for at vokse med en procent, sådan som en tidligere vurdering lød på. Samme dystre udsigter gælder de serbiske forbrugerpriser, som forventes at stige med 2,3 procent i år og med 3,4 procent til næste år.
Ligeledes med Serbiens arbejdsløshedstal, som i følge IMF vil stige til 21,6 procent i år og til 21,8 procent i 2015 i forhold til 21 procent sidste år.
En af grundene til den ugunstige udvikling er ifølge IMF oversvømmelserne, som har ramt landet i maj i år. ota