Donbas overvejer folkeafstemning om optagelse i Rusland

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Ukraine: De prorussiske separatister overvejer angiveligt, at de efter et lokalvalg i Luhansk og Donetsk, vil afholde en folkeafstemning om de to ukrainske regioners optagelse i Den Russiske Føderation. Rusland vil ikke kommentere, skriver russiske medier.De to såkaldte folkerepublikker vil afholde et lokalvalg henholdsvis den 18. oktober og 1. november. Begge valg skal foregå uafhængigt af det ukrainske lokalvalg, og er dermed ikke anerkendt af de ukrainske myndigheder.

Ifølge russiske medier, som blandt andet har citeret separatisternes leder i Luhansk, Igor Plotnitskij, overvejer separatisterne at afholde en folkeafstemning efter disse valg.

Talsmand for den russiske præsident, Dmitrij Peskov, vil ikke kommentere separatisternes planer.

“Jeg kan ikke sige noget, jeg ved ikke noget om kilden til disse oplysninger, siger han til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

Talsmand for parlamentet i den såkaldte Folkerepublik Donetsk, Andrej Purgin, afviser, at der på nuværende tidspunkt foreligger konkrete planer for en folkeafstemning.

“Vi har aldrig nægtet, at vi arbejder imod integration med Rusland og Den Euroasiatiske Union, men det er for tidligt at snakke om en tidsplan for at holde en folkeafstemning, siger han. ota

Share This