Donald Tusk: De første seks måneder

EU´s nye præsident Donald Tusk  Foto: Wikimedia Commons

EU´s nye præsident Donald Tusk Foto: Wikimedia Commons

Den polske politiker Donald Tusk har været EU præsident i seks måneder. Hvordan er det gået? Vurderingerne af Tusks indsats er ikke umiddelbart positive

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2EU: Der er nu gået godt seks måneder, siden Polens Donald Tusk slog Helle Thorning Schmidt og overtog posten som EU-præsident. Vurderingerne af hans indsats efter de første 100 dage var ikke særlig positive. Men hvad nu, et halvt år efter?Kritikken af Tusk er bestemt ikke ophørt endnu. Af gode grunde følges Tusk’s arbejde i Bruxelles løbende i hans hjemland, Polen. Maciej Jarkowiec prøver i den polske avis Gazeta Wyborcza levere svarene.

Han tager i sin analyse udgangspunkt i tre spørgsmål eller tre påstande. For det første påstanden, at Tusk har været alt for fraværende, for det andet påstanden, at han har gjort det han kunne gøre og burde gøre, og for det tredje påstanden, at det reelt først er nu, vi kan tegne et billede, da et halvår er en form for ”prøvetid” for enhver ny EU-præsident.

Jarkowiec konstaterer, at den første påstand, at Tusk har været alt for fraværende, afgjort har noget på sig. Han var til stede på G7 topmødet for nylig og talte vanen tro for sanktioner mod Rusland, men han var ikke meget i front. Siden overtagelsen har Tusk kun givet to større interviews – til ”New York Times” og et fælles interview til seks europæiske aviser.

I Bruxelles er der ifølge Jarkowiec den udbredte opfattelse, at Tusk i Bruxelles er ”tilbagetrukken og ensom” og savner sin hjemby Gdansk. Derfor rejser han typisk hjem på fredage og vender tilbage om mandagen.

Han tager stort set ikke imod folk fra forretningsverdenen, kulturen og lederne af de forskellige fraktioner i Europaparlamentet.

Da chefen for den liberale gruppe, Guy Verhofstadt og senere de polske medlemmer af folkepartigruppen bad om et møde med Tusk, fik de ikke svar, hvilket skulle have gjort Verhofstadt aldeles rasende.

Europaparlamentets medlem Boguslaw Liberadzki mener det ville være naturligt, at Tusk i ny og næ diskuterede med de polske parlamentsmedlemmer over en kop kaffe og orienterer sig om, hvad der rører sig blandt landsfællerne og i sit hjemland, men det sker ikke.

Der er heller ikke meget at hente i de officielle oplysninger om EU præsidentens møder, kun at han løbende mødes med statsoverhoveder fra forskellige lande, men ikke meget om briefinger, møder med kabinettet, forberedelse af taler, rapporter, besøg, ture og andet arbejde. Kommunikéerne fra møderne med statsoverhoveder er ligeledes yderst kortfattede.

MEP Ryszard Czarnecki gør opmærksom på, at jobbet som præsident ikke er særlig anstrengende, i hvert fald ikke sammenlignet med Kommissionsformandens. Præsidentens rolle er mest af alt protokolær.

De iagttagere der slår på, at Tusk stort set har gjort det, som han kan og skal gøre, henviser til den udenrigspolitiske del, for eksempel da Tusk var på besøg i Washington i marts og her blev godt modtaget. Amerikanerne kan nemlig bruge Tusk, for de ser Polen som en forbundsfælle, mens nogle i EU-systemet ser polakkerne som USA’s ”trojanske heste”. I svære tider kan USA regne med Polen, i hvert fald når det drejer sig om en hård linje over for Rusland.

Tusk var da også med ved en telefonkonference mellem Obama og vestlige ledere og var i marts med til et ”mini-topmøde” om den græske krise. Her fik han dog ikke ret meget at skulle have sagt, da Polen er ikke med i euroen. Det skaber uundgåeligt problemer.

Til at gøre, hvad han ”kan og skal” gøre hører også at forsvare Polens interesser. Præsidenten – og Polen – er blevet holdt uden for Minsk-forhandlingerne om fred i Ukraine, og det kan der ikke rokkes ved. Tusk ønsker at EU lægger en hård linje, når det gælder Rusland, derfor mødes hans udspil med skepsis i de lande, der ønsker en mere blød diplomatisk linje.

Energipolitikken er også vigtig for Polen. Polen er imod begrænsninger i forbruget af kul. Tusk har også kæmpet for fælles EU-indkøb af gas, men er ikke kommet specielt langt med sit ønske. Dog er EU’s gasledningssystem blevet mere forbundet, EU har rejst sager mod Gazprom og skabt problemer for Ungarns samarbejde med Rusland om atomkraft og ”Southstream” gasledningen.

Nogle, siger Jarkowicz, argumenterer for, at der først nu, et halvt år efter, at der tegner sig et billede af Tusk som EU-præsident. Tusk har forbedret sit engelske, men kun i de officielle taler, og det er afgjort et problem. Det tager tid ikke alene at lære jobbet – også sproget.

Måske kan Tusk tilføre embedet ”nye kvaliteter”, men det er tvivlsomt. Frem for alt drejer det sig for Tusk om at sikre sig genvalg, når der er gået to og et halvtår. Det forudsætter, at Tusk kan fastholde et godt forhold til Tyskland og Frankrig.

I anden halvdel af sin embedsperiode kan Tusk måske komme til at agere mere selvstændigt og måske endda opnå ”spektakulære” resultater. Det er i krisetider, og for eksempel eurokrisen eller konflikten med Rusland, er oplagte til, at præsidenten kan vise sit format.

Donald Tusk har i princippet rige muligheder for at præge jobbet, for præsidentembedet er ikke specielt klart defineret, men om han evner det, det er ganske tvivlsomt.

De fleste iagttagere regner med, at han efter turen til Bruxelles vender tilbage til polsk politik og formentlig vil satse på præsidentembedet, når der igen er valg om fem år, og den nyvalgte konservative og ret nationalistiske præsident Andrzej Duda skal stå til regnskab over for vælgerne.

Share This