Dommer Tuleya og Disciplinærkammeret
Kommentar af Michael Hardenfelt
Polen: Politiken har i dag en artikel om den polske dommer Igor Tuleya, som den polske anklagemyndighed ønsker at tiltale for i december 2017 at have tilladt pressen at lave filmoptagelser af en kendelse, hvor retten annullerede anklagemyndighedens beslutning om efterforskning af en sag. Sagen handlede om et parlamentsmøde, hvor Finansloven blev vedtaget, selv om der formodentligt ikke var det nødvendige antal parlamentsmedlemmer tilstede (50% af parlamentarikerne skal deltage i afstemningen, for at den opnår gyldighed). Anklagemyndigheden mener, at åbenheden om sagen gjorde, at dommer Tuleya afslørede en del af anklagemyndighedens materiale.
Nu bringer jeg ikke et link til artiklen, for jeg har ikke selv abonnement på Politikken og kan ikke læse den, men sagen har vakt stor opmærksomhed i den seneste tid, dels fordi Igor Tuleya er en af de dommere, som mest åbenlyst udfordrer regeringens retsreformer, dels fordi anklagemyndigheden har anmodet Højesterets Disciplinærkammer om at ophæve hans dommerimmunitet – der er så den lille finte her, at Disciplinærkammeret fungerer som en selvstændig enhed indenfor Højesteret, og såvel Højesteret som EU-Domstolen har for nylig erklæret, at Disciplinærkammeret ikke kan fungere som en domstol, fordi dommerne er politisk udvalgt. Med andre ord er det kun regeringen og Disciplinærkammeret selv, som mener, at de har domstolskompetence.
Der er ingen tvivl om, at regeringen helst så Igor Tuleya i en fængselscelle, eller alternativt ramt af en ondartet coronaform, eller at han ville tage bolig i Danmark og undlade at beskæftige sig med polske forhold.
Disciplinærkammeret har imidlertid netop afgivet kendelse i sagen – og den er salomonisk i sit indhold. Anklagemyndigheden får ikke opfyldt sin begæring om ophævelse af dommer Tuleyas immunitet, og kan altså ikke retsforfølge ham i denne konkrete sag. I præmisserne udtaler Disciplinærkammeret, at dommer Tuleya handlede indenfor rammerne af sin kompetence, og at der altså ikke er grundlag for at retsforfølge ham.
Igor Tuleya anerkender ikke Disciplinærkammerets kompetence, og mødte derfor ikke frem i dag, men befandt sig under behandlingen af sagen udenfor Højesteret sammen med en masse andre dommere og borgere, som protesterede over sagen. I det hele taget har der i dag været protester foran domstolene i alle større polske byer.
En ophævelse af Tuleyas immunitet ville formodentligt have betydet en direkte og aggressiv konfrontation med EU, og netop nu er ikke tidspunktet for en sådan konfrontation, når der er præsidentvalg om få uger, og den siddende præsident Duda går rundt og roser EU for at ville sende en stor pose penge til Polen. Som han i øvrigt allerede er ved at disponere over i form af feriechecks til børnefamilier. Der er således næppe nogen tvivl om, at den kendelse Disciplinærkammeret afsagde i dag er truffet efter konsultationer med ledende politikere, som ønsker at udsætte konfrontationen med EU til et mere opportunt tidspunkt. For at slå det fast med syvtommersøm – dagens afvisning af at ophæve Tuleyas immunitet var ikke en domstolsbeslutning, men en afgørelse truffet af regeringspartiet.