Ad

Dominoeffekt i grænselukning på Balkan, Makedonien bygger grænsehegn

Foto: Mstyslav Chernov

Foto: Mstyslav Chernov

Serbien/Slovenien/Kroatien/Makedonien: Slovenien, Kroatien, Serbien og Makedonien lukker deres grænser for økonomiske migranter. Kun syrere, irakere og afghanere får lov til at passere. Det meddeler de fire landene torsdag.Slovenien begyndte allerede onsdag at sende ”klart økonomiske migranter og ikke flygtninge” tilbage til Kroatien. Migranter fra lande, hvor der ikke er krig, vil fremover ikke få lov til at rejse ind i Slovenien og vil blive returneret til Kroatien.

I Kroatien meddeler landets indenrigsminister Ranko Ostojic, at Kroatien har strammet reglerne for indrejse og at økonomiske migranter vil blive returneret til Serbien, skriver det kroatiske nyhedsbureau Hina.

Samme melding kommer fra Serbien, som ifølge nyhedsbureauet Beta har lukket landets grænser allerede onsdag klokken 18. Ifølge de serbiske myndigheder skyldes beslutningen, at Serbien ikke vil være i stand til at klare de mange migranter, på grund af lukningen af den slovenske og kroatiske grænse. Ligeledes her vil de serbiske myndigheder lade passere flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan.

Makedonien igangsætter samme begrænsninger for indrejse, som Slovenien, Kroatien og Serbien. Landet er samtidig i fuld gang med at bygge en tre-lags trådhegn på grænsen til Grækenland, ved Gevgelija. ota