Det vrimler med agenter i polsk politik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: At beskylde modparten for at være agent er og har altid været meget almindeligt i Polen. Det politiske klima er hårdt og polariseret. Mindre bliver det ikke i takt med, at næste parlamentsvalg nærmer sig. Valgkampen er begyndt, selv om ingen kender datoen for valget. Ofte er beskyldningerne om at være ”agent” kommet fra højre-national side. Derfor vakte det opsigt, at Piotr Pytel,  under tidligere regeringer ledet af det liberale Borgerplatformen (PO) chef for en af efterretningstjenesterne (”kontrwywlad”), for nylig beskyldte Polens nuværende ministerpræsident Mateusz Morawiecki, for at være agent. Samme beskyldning blev rettet mod andre i kredsen om Morawiecki og partiformanden Jaroslaw Kaczynski.

I den barske politiske debat har beskyldningerne mest været rettet mod samarbejde med Rusland. Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er til gengæld af liberale og socialister blevet beskyldt for at styrke Rusland på grund af partiets EU-kritiske linje og ”krigen” mod Tyskland og Frankrig. Regeringen – og højre-nationale generelt – undergraver sammenholdet i EU, udrenser inden for militæret, køber våben i udlandet uden omtanke og arbejdet for tre-hav- projektet, et politisk, økonomisk og militært samarbejde fra Østersøen til Adriaterhavet og Sortehavet uden om EU, lød beskyldningerne.

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) til gengæld slår på, at Borgerplatformen (PO) samarbejder tæt med Tyskland, er ”agent” for tyske interesser, og at Borgerplatformen og Donald Tusk står for en blød linje over for Rusland og nægter at sælge de mest avancerede våben til Ukraine, Den polske regering valgte allerede i foråret at standse al import af kul og gas fra Rusland, før flere andre lande i EU.  Kaczynski og den polske regering har, siges det fra højre-national side, også fulgt en klart mere hård linje end Viktor Orbán i Ungarn. Den yderste højrefløj, fx tidligere forsvarsminister Antoni Macierewicz, har åbent beskyldt Tusk og Borgerplatformen for at drive agentvirksomhed til fordel for Rusland og for at underlægge sig Tyskland.

Påstande om at drive anti-polsk politik og agentvirksomhed til fordel for fremmede magter blev fremsat i stor stil i årene efter kommunismens fald, tilbage i 1990erne. Det var led i kampen mod kommunismen, skete den ”vilde Lustracje”, jagten på påstående agenter for det kommunistiske styre i perioden før 1989. Selv liberale og den tidligere leder af Solidaritet Lech Walesa blev beskyldt for at have samarbejdet med den kommunistiske efterretningstjeneste. Gejstlige med tæt forhold til afdøde pave Paul Johannes II har også været i søgelyset.

Et instrument til at rejse beskyldninger om agentvirksomhed har for højre-nationale været det nationale mindeinstitut (IPN), der sidste år modtog ikke mindre end 430 mio zloty (ca. 600 mio. d.kr) i statsstøtte. Til sammenligning måtte Videnskabernes Akademi samme år nøjes med blot 105 mio. (ca. 150 mio. d.kr.)

Den nuværende polske regering er også blevet beskyldt for på ulovlig vis at overvåge og skaffe sig fortrolige oplysninger om politiske modstandere, at have benyttet ”Pegasus” fremgangsmåden, som ifølge oppositionen skal have været blevet brugt også i Ungarn.