Det tjekkiske Socialdemokrati mister medlemmer

Den tjekkiske premierminister og formand for Socialdemokraterne Bohuslav Sobotka Foto: David Sedlecký
Tjekkiet: Over de sidste to år har det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD) mistet omkring 10 pct. af medlemmerne. Det fremgår iflg. de tjekkiske nyhedsbureauer af en rapport udarbejdet op til weekendens partikongres.

I slutningen af december 2016 havde CSSD ca. 20.500 medlemmer, 2.200 færre end i 2014. Over samme periode er 57 lokalafdelinger blevet lukket.

CSSDs kongres imødeses med spænding, for der er valg i Tjekkiet til efteråret. Ud over strategi for valgkampen skal partiet også afgøre spørgsmål i relation til præsidentvalget i 2018, om partiet skal opstille sin egen kandidat eller gå sammen med andre. Det vides endnu ikke, om den siddende præsident Milos Zeman opstiller. søren riishøj

Share This