Depeche Mode aflyser koncert i Kijev
Ukraine: Den legendariske popgruppe Depeche Mode, som skulle optræde i den ukrainske hovedstad Kijev i dag, har besluttet at aflyse koncerten på grund af uroligheder og politisk ustabilitet i Ukraine.
“Bandets og de besøgendes sikkerhed har den højeste prioritet, og da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at garantere en sikker og problemfri koncert, føler vi os nødt til at aflyse, oplyser bandet på sin hjemmeside.
Depeche Mode er på turne i Europa og skal i de kommende dage optræde blandt andet i Polen, Hviderusland og Letland.