Den ukrainske kontraoffensiv sat på pause

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Ukraine: Belært af udviklingen på slagmarken er den ukrainske kontraoffensiv sat på pause, og strategien bliver genovervejet. Det skriver “New York Times”.

Alene i de første uger af kontraoffensiven mistede Ukraine 20 pct. af sine våben og militære udstyr. Hertil kommer tab på grund af manglende logistik, korruption og illegalt salg af våben. Neddroslingen af offensiven skal indtil videre have begrænset omfanget af tab af våben og udstyr til det halve, ca. 10 pct. Der skal satses mere på de tunge våben og langtrækkende missiler.

De russiske forsvarslinjer er blevet mærkbart forstærket for at imødegå kontraoffensiven. Faren for at bevæge sig over i minefelter maner også til forsigtighed. Målet er fortsat at presse Rusland tilbage i syd og splitte de russiske styrker op i to dele. At det ikke er lykkedes i større omfang, skyldes ud over minerne de russiske “tank traps”, droner, artilleri samt øget russisk helikopterovervågning.

Volodymyr Zelensky, Ukraines præsident, erkender problemerne på slagmarken, men mener at de mest skyldes manglende leverancer udefra, af udstyr og ammunition. Rusland mener, at kontraoffensiven siden starten af juni har kostet over 13.000 ukrainere livet.

USA har leveret klyngebomber, England “Bradley fighting vehicles”. Leverancer af F-16 fly kræver tid og optræning, vil vare i måneder. Af de 99 “Bradleys” der er blevet leveret fra England, menes de 28 at være blevet ødelagt. 24 tanks er gået tabt alene i juni måned eller flere end det antal, Polen og Portugal har leveret tilsammen.

Krigen har været og vil forblive yderst svær at forudsige. Det  russiske ITAR-TASS skriver, at der i Hviderusland forhandles om våbenhvile. Ikke mange tror, de lykkes.