Den tyske regerings østpolitik skaber glæde i Polen

Bundestag Foto: Wolfgang Pehlemann

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den polske regering – givetvis også Viktor Orbán i Ungarn – glæder sig over de politiske udmeldinger fra den ny regering i Tyskland.

To gange har den tyske udenrigsminister (Heiko Maas) besøgt Polen. Det sidste besøg i Polen var en forløber for Angela Merkels rejse til Polen. Iflg. portalen 300polityka.pl havde den tyske udenrigsminister under møderne udtalt sig positivt om den polske regerings lovforslag på retsområdet.

Den ny tyske udenrigsminister var justitsminister i den forrige regering, og i den forbindelse udtalt sig stærkt kritisk om de nye polske nye reformer på retsområdet. Iflg. ”Frankfurter Algemeine Zeiting” er der lagt op til en ændret tysk øst-politik og ikke alene over for Polen og Ungarn. Der lyder også nye toner fra Berlin, når det gælder forholdet til Putins Rusland.

Frankrigs præsident har tidligere udtalt sig stærkt kritisk om udviklingen i Polen og Ungarn, men til gengæld åbnet for en mere dialog-præget politik over for Rusland. Spørgsmålet er, om Tyskland og Frankrig kan enes om at bevæge sig bort fra sanktionspolitikken over for EU-landene i øst. Det indebærer i givet fald, at den sanktionsprocedure, der er blevet igangsat over for Polen i henhold til Lissabon-traktatens par.7 opgives og erstattes af en større realisme og ”kritisk dialog”. Det vil få stor opbakning og blive mødt med lettelse i alle EU-lande fra Central- og Østeuropa.

Share This