Den polske kirke er i  krise, frygt,  uro og nervøsitet breder sig

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Den katolske kirke i Polen  har igennem årtier været en meget vigtig spiller også politisk. Før 1989 et mødested for de mange polakker, der ønskede at være på længst mulig afstand af det kommunistiske styre. Efter 1989 måtte kirken agere under helt andre vilkår, i et flerparisystem. Spørgsmålet var, om kirken havde evnen til at omstille sig. Pave Johannes Paul II blev noget nær et ikon, et symbol på modstand og ikke at forglemme med appel til polsk patriotisme. Han var konservativt indstillet og uden evne til for alvor at tilpasse sig de nye tider. Han er blevet beskyldt for at dække over den udbredte pædofili inden for kirken. Ikke desto mindre forholder de fleste polakker sig stadig positivt til hans person. Anderledes når det gælder kirken som institution. Som vi skal se, er opbakningen til kirken faldet markant. 

I alle årene efter Johannes Paul IIs død i 2006 har kirkens magt og indflydelse været støt nedadgående. Nogle præster brugte åbenlyst talerstolen til at bringe politiske budskaber. De fleste har over årene støttet Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der havde regeringsmagten uafbrudt fra 2015 til 2023. En ikke ubetydelig sækularising af det polske samfund  har været tydelig. Kun 29.5 pct. af polakkerne tog i 2022 ugentligt del i kirkelige handlinger, kun 14 pct. gik til nadver. Kirken appellerer slet ikke i samme grad til de unge som til de ældre. 

Skandaler på stribe har ramt kirken. Særlig stor opsigt vakte afsløringerne af udbredt pædofili blandt præsterne. Meningsmålinger i spørgsmål relateret til abort og religionsundervisning har i årevis afsløret en stigende afstand mellem kirketoppen og befolkningen. Især de unge har vendt kirken ryggen. Over halvdelen af polakkerne støtter fri adgang til abort inden for de første 12 uger. Kun 21 pct. ønsker fortsatte begrænsninger af abortretten. 55 pct. siger ja eller “delvist ja” til  at afskaffe al undervisning i religion i skolerne. I takt hermed er stemningen i kirkens top præget at stigende frygt, nervøsist og uro.

Valget i 2023 var et godt bevis på kirkens nye rolle i samfundet. Kirkeledelsen valgte at holde lav profil. Før valget blev der dog udsendt en særlig publikation (“Vademecum wyborcze katolika”). Heri blev vælgerne opfordret til ikke at stemme på partier og kandidater, der går ind for ægteskab mellem personer af samme køn, støtter aktiv dødshjælp og friere adgang til abort.

Den ny regeringen, ledet af Donald Tusk, har fra start ikke taget særlig hensyn til kirken. Straks efter sin tiltræden vedtog det nyvalgte parlament en lov om statslig finansiering af kunstrig befrugtning (“in vitro”). Præsident Andrzej Duda underskrev loven, uanset udmeldinger fra bl.a. abb. Stanislaw Gadecki gående på at “in vitro” er farlligt og et “eksperiment med mennesker”. Men ledelsen har valgt at undgå åben polemik. Kirkens ledelse har opfordret til at udvise humanitære hensyn i sagen om fængsling af to politikere, Mariusz Kaminski og Maciej Wasiak, der er valgt til parlamentet for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der nu er i oppsotion. Fængslingerne har skabt det der mest af alt ligner politisk borgerkrig med fysiske sammenstød, både i og omkring parlamentet. 

Medierne er ikke, lyder det fra kirketoppen, det rette sted at kritisere regeringen i etiske og moralske spørgsmål. Under den forrige national-konservative regering fik kirken mange penge fra staten. Det vil ikke længere være tilfældet. Den særlige kirkefond bliver formodentlig afskaffet. Menighederne må herefter slev betale for kirkeudgifter, men vil formodentlig kunne få skattefradrag, hvis der gives penge privat. Staten ser gerne kirkebygninge bevaret  i god stand, Polens nye undervisningsminister Barbara Nowacka har valgt at nedsætte antallet af timer i religion i skolerne fra 2 timer til 1 time om ugen.

Holdningerne til kirken deler den ny regering internt. Partiet Tredje Vej er ikke tilhænger af fri abort, går ind for folkeastemnming. Bondepartiet (PSL) får mange stemmer i landdistrikterne, hvor kirken står stærkest og optræder derfor forsigtigt. Der skal snart holdes  lokalvalg,. Her klarer PSL sig normalt godt. Der ventes i øvrigt en hel del udskiftniner i kirkeledelsen, det der ligner et generationsskifte. Eksempelvis forlader nuværende leder Stanislaw Gadecki Konføderationen af biskopper (KEP). Udskiftningerne vil næppe indvarsle en større kursændring. Den katolske kirke i Polen vil formentlig  forblive konservativ.