Demonstranter for og imod migration tager imod Merkel i Prag

En af Merkels modstander i Prags metro på vej til en demonstration: "Merkel und islam raus" står der på skiltet  Foto: Ota Tiefenböck

En af Merkels modstander i Prags metro på vej til en demonstration: “Merkel und islam raus” står der på skiltet Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Den tyske kansler Angela Merkel ankom ved 13:30 tiden til den tjekkiske hovedstad Prag, hvor hun skal mødes med Tjekkiets præsident Milos Zeman og premierminister Bohuslav Sobotka. Både tilhængere og modstandere af Merkel og migration, hvor modstanderne er i klar overvægt, demonstrerer i denne tid ved regeringsbygningen i Prag. Ifølge den tjekkiske nyhedsserver Novinky er stemningen blandt demonstranterne anspændt.

Merkel skal i løbet af dagen mødes med premierminister Bohuslav Sobotka, hvor det især er Brexit og migrationskrisen der står øverst på programmet. På Borgen i Prag mødes hun med Tjekkiets præsident Milos Zeman, som er kendt for sine klare og ofte kontroversielle holdninger til migrantkrisen.

Angela Merkel vil under sit besøg ligeledes besøge et forskningscenter for fremstilling af 3. generation robotter i Prag. Flere islamskritiske tjekkiske sammenslutninger har varslet demostrationer på Merkels rute i Prag. ota

Share This