Ad

Demokrati på tjekkisk og på fransk

Af Ota Tiefenböck

Tjekkiet/Frankrig: Lørdag blev der afholdt en demonstration i Tjekkiets hovedstad Prag. Op imod 300.000 tjekker viste ved demonstrationen deres utilfredshed med landets regering med Andrej Babis i spidsen. Omtrent på samme tid forsøgte bevægelsen Gule Veste at afholde en demonstration i Paris for at markere deres utilfredshed med Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Demonstrationen i Prag foregik helt uden problemer, de mange fremmødte benyttede deres demokratiske ret til at vise deres utilfredshed, og tog ved 16 tiden fredeligt hjem. Det eneste problem ved demonstrationen, blev ifølge tjekkiske medier, at tre børn blev ved demonstrationen væk fra deres forældre.

I Paris brugte det franske politi tåregas og vandkanoner og har ifølge franske medier anholdt 105 personer. Demonstranterne kastede ifølge franske medier med brosten og flasker mod politiet og satte biler i brand. De franske myndigheder valgte efterfølgende at forbyde demonstrationen. 

Undskyld jeg spørger, men hvad er mere demokratisk? At vise sin utilfredshed på en fredelig måde eller er det at bruge vold?

Er det egentlig Frankrig eller er det Tjekkiet, hvis befolkning viser en demokratisk modenhed og civiliseret opførsel?

Skal jeg selv svare på spørgsmålet, er jeg ikke i tvivl om, hvad mit svar ville være, men jeg undrer mig over, at både medierne og en del Facebook debatører sætter fokus på det ene, men helt forbigår det andet.

Kommentarer