Ad

Debutanterne fra ”Nowoczesna” indtager Polens parlament

Ryszard Petru fra Nowoczesna Foto- Adrian Grycuk

Ryszard Petru fra Nowoczesna Foto- Adrian Grycuk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Ved valget den 25. oktober fik Ryczard Petru’s ny liberale parti ”Nowoczesna” (”Moderne”) 7.6 procent af stemmerne og 1.16 millioner stemmer, nok til at passere spærregrænsen på de 5 procent.Men hvem stemte på det ny parti? Og hvem blev valgt ind i parlamentet? Valgundersøgelser slår fast, at stemmerne mest kom fra unge og veluddannede i de større byer. Højborgene var således Poznan med 14.49 procent af stemmerne, Wroclaw med 10.65 procent og Warszawa med 13.39.

I Warszawa opnåede partilederen Rychard Petru ikke mindre end 129.000 personlige stemmer, kun overgået af Ewa Kopacz (231.000) og Jaroslaw Kaczynski (202.000).

På andenpladsen i ”Nowoczesna” kom overraskende Joanna Schmidt, som fik det højeste antal personlige stemmer blandt alle partier (35.000) i Poznan. Hele tre fjerdedele af partiets stemmer kom fra vælgere der tidligere har stemt på Borgerplatformen, 10 procent fra nye vælgere.

Partiet er beskyldt for at repræsentere primært bankfolk, økonomer og forretningsfolk, hvilket passer godt på partiformanden, der er økonom og med forbindelser til bankerne BPH og PKO BP.

Den ny parlamentsgruppe er dog noget mere differentieret, om end forhåndsopfattelsen ikke er helt ukorrekt. Gruppen består for en stor del af entreprenører, erhvervsledere og jurister, deriblandt en enkelt dommer. To havde før arbejdet i Bronislaw Komorowski’s kancelli.

I den ny gruppe finder vi også akademikere i øvrigt, mediefolk, en læge, tandlæge, IT-folk og en teaterdirektør.

”Nowoczesna” vil ifølge gældende regler modtage over 6 millioner zloty (ca. 10 mio.kr.) om året i støtte fra staten.

Borgerplatformen er lige nu i dyb krise, formanden er gået af og flere indbyrdes stridende kandidater har meldt sig på banen. Det har betydet, at ”Nowoczesna” ifølge meningsmålingerne er større end Borgerplatformen.

Om partiet med tiden vil fravige den ”rene” liberale linje i den økonomiske politik og, som Borgerplatformen gjorde det, bevæge sig mod det politiske centrum og føre socialliberal politik, diskuteres ivrigt blandt eksperter.