Dansk band vil teste tjekkisk publikum

Pligten kalder  Foto: Pligten kalder

Pligten kalder Foto: Simone Nygaard Madsen

Tjekkiet/Danmark: Kan musik sunget på melankolsk dansk sige noget til et publikum, som ikke forstår et eneste ord af teksten? Det vil det danske band “Pligten kalder” finde ud af i midten af september, hvor bandet drager afsted til den tjekkiske hovedstad Prag, hvor det skal optræde ved tre koncerter. Pligten kalder består af sanger Johan Olsen, kendt fra bandet Magtens Korridorer, klarinettist og mezzosopransaxofonist Peter Jessen, keybordsspiller Torben Steno og bassisten Søren Mikkelsen, som på bandets tjekkiske plakat betegner sig selv som “Modne, melankolske skandinaviske mænd, som synger vemodige sange”.

Torben Steno er spændt på, hvordan bandets musik bliver modtaget I Prag.

“Pligten Kalder er meget dansk, stille og ret teksttungt, så eksperimentet i Prag bliver under alle omstændigheder sært og lærerigt, lige meget hvordan det går. Johan Olsen er herhjemme et meget stort navn, så det sjove i Prag bliver også, at ingen her ved, hvem han er og ikke skal forholde sig til andet, end at han synger så godt, at det også kan røre dem, siger Torben Steno.

Pligten kalder får dog også lidt support i Prag. Den tjekkisk-danske fotograf Marek Bican er født og opvokset i Prag og har i 1985 har slået sig ned i Danmark. Han tager med bandet til Prag og vil fortælle, hvad bandets numre handler om, så det tjekkiske publikum ikke helt er på bare bund.

Torben Steno er sikker på, at bandets tre koncerter bliver en unik oplevelse for både publikum og bandet uanset forløbet. En oplevelse som bandets medlemmer har tænkt sig at supplere med den velrenommerede tjekkiske øl.

“Vi glæder os også til at nyde den lokale ”pivo”, uden dog på nogen måde at vandalisere den smukke tjekkiske hovedstad, sådan som vores meget unge landsmænd har for vane at gøre, forsikrer Torben Steno.

Pligten kalder optræder i Prag 17., 19, og 20. september, alle tre gange på gode og velrenommerede spillesteder.

Mr. East vil rapportere fra bandets koncerter. ota

Share This