Dagen før det tjekkiske præsidentvalg: Hvem vinder?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: De to næste dage, 12.-13. januar afholdes den første runde af det tjekkiske præsidentvalg. Den siddende præsident Milos Zeman er stadig favorit til at vinde, i hvert fald i første runde.

Onsdag tog det tjekkiske parlament stilling til tillidsvotum eller ej til Andrei Babis’ nye mindretalsregering, og den debat fik en uventet udgang. Parlamentet valgte at udskyde tillidsafstemningen til tirsdag næste uge. Inden da forventes spørgsmålet om Babis’ immunitet afgjort, han har jo en gammel straffesag hængende over hovedet for uberettiget udbetalte EU-penge. Og nok så vigtigt, har vi til den tid resultatet af præsidentvalget.

Her stiller 9 kandidater op, deriblandt den siddende præsident Milos Zeman. For at kunne stille op skulle kandidaten enten have opbakning blandt medlemmer af parlamentet eller alternativt skaffe sig mindst 50.000 underskrifter. Milos Zeman afleverede 103.817 underskrifter, rigmanden Michal Horacek 88.940. De andre 7 kandidater kunne opstille takket være støtte blandt parlamentsmedlemmer.

Som eneste kandidat agter Horacek at finansiere valgkampen af egen lomme. At dømme efter meningsmålinger gennemført i december 2017 kommer anden valgomgang til at stå mellem den siddende præsident Milos Zeman og Jiri Drahos, der kemi-fysiker og tidligere formand for Videnskabernes Akademi (i årene 2005-2009). Zeman står i sidste måling til omkring 32 pct., Drahos godt 20 pct., Horacek 11 pct. Tidligere ministerpræsident Mirek Topolanek og tidligere ambassadør i Frankrig og rådgiver for Václav Havel, Pavel Fischer står svagt, men de er drevne TV-debattører, det kan måske give en vis fremgang.

Valgdeltagelsen kan få betydning, de fleste valgeksperter mener, at en lav valgdeltagelse vil gavne Zeman. Milos Zeman har afvist at mødes med de andre borgerlige kandidater ”face to face”, det ville være en for stor risiko at løbe, når han har et slidt forspring i forhold til de andre borgerlige kandidater.

Han brugte den argumentation, at Topolanek var blevet ”desperat” pga. tilbagegang i meningsmålingerne. Valget afgøres formentlig først i 2. valgrunde, da ingen af kandidaterne får de nødvendige 50 pct. i første. Zeman vinder sikkert første runde, men om han kan slå Drahos, den sandsynlige modkandidat, i den anden og afgørende er sandsynligt, men ikke helt sikkert.

Zeman har flest tilhængere uden for de store byer og især uden for Prag. Han var i 1990erne formand for det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD) og blev ministerpræsident, men senere brød han med partiet. Han er kendt for sin uortodokse brutale stil og provokerende synspunkter, men i den henseende er han ikke alene. Han er benhård i flygtningepolitikken, og imod EU-sanktioner mod Rusland og Polen og Ungarn.

Han har ikke det bedste helbred, alderen trykker (73 år). Han støttede rigmanden Andrei Babis i valgkampen til parlamentet, også i forbindelse med regeringsdannelsen efterfølgende. Hans tale i parlamentet onsdag i forbindelse med debatten om for eller imod et tillidsvotum til Babis´ mindretalsregering var reelt Zemans sidste valgtale. Mange af Babis’ vælgere vil helt givet støtte ham. Men Zeman har samtidig negative vælgere, det kan måske blive svært for Zeman at få flere til at stemme på sig i forbindelse med 2. runde.

Vigtigt er, i hvilket omfang de vælgere der i første runde stemte på andre borgerlige kandidater i 1. runde vil stemme i en 2. valgrunde. Jiri Drahos (født 1949) støttes af STAN(”Starostove a nezavisli”), det kristelige KDU-CSL, TOP09, alle borgerlige partier i opposition til Zeman og Babis. Politisk er han proeuropæisk, støtter EU’s politik over for Ukraine og Rusland, hans synskpunkter i flygtningespørgsmålet er mere moderate end Zeman’s. Establishment i Bruxelles vil afgjort hilse valg af Drahos som præsident velkommen.

Påfaldende (og pinligt) er, at der blandt kandidaterne ikke er en eneste kvinde. Præsidenten har i henhold til forfatningen begrænsede beføjelser og således afhængig af regeringens støtte. Et præsidentveto kan omgøres med simpelt flertal i parlamentet. Men præsidenter har alligevel i høj grad været i stand til at præge den politiske dagsorden. De så vi under de tidligere præsidenter, Václav Havel og Václav Klaus. Den kendsgerning at præsidenten nu vælges direkte giver også mere magt.