Dækning af Polen og Ungarn udstiller danske mediers mangler

Af Ota Tiefenböck

Debat: Journalistikkens formål er at få læserne til at forstå en problemstilling ved at belyse den fra forskellige vinkler. Det er således ikke, medmindre der er tale om analyser eller kommentarer, at læserne skal belemmes med, hvad journalisten mener om en bestem problematik eller at mediet ukritisk gentager, hvad andre medier har skrevet om en problematik. Journalistens opgave er at præsentere læseren for en bred vifte af den givne problematiks sider, så han eller hun, forstå problematikken og kan danne sig sin egen holdning.

Denne ganske simple kendsgerning  burde også gælde mediernes dækning af den politiske situation og de illiberale kræfter i Polen og Ungarn. Det gør den desværre kun yderst sjældent. Mere eller mindre alt der bliver produceret om Polen og Ungarn, bliver nemlig formidlet med en liberal vinkel. Det er umiddelbart uklart, om det skyldes journalisternes manglende viden, presset hverdag, eller at det blot nemmest at følge de store internationale nyhedsbureauer og aviser og fortælle den samme historie, de fleste gerne vil høre.

Det var med en stor fornøjelse at jeg i denne uge læste Adam Holms anmeldelse af Lasse Skytts bog Orbánland. Den højt respekterede journalist Adam Holm skriver i Altinget:

”Fortælling om Ungarn under Orbán er således i mange vestlige mediers fremstilling entydigt negativ. Nogle af os – undertegnede griber hårdt i egen barm – har ikke gjort noget seriøst forsøg på at forlade ekkokammeret. Det holder hårdt at få plads til andre vinkler endsige forsøge at begribe, hvad Orbáns politik udspringer af.”

Hvor er det dog dejligt, at der endelig er en kendt og dygtig journalist, som kan se, at der er et problem. Det har nemlig længe været et problem i danske og vestlige medier, at de fleste medier, belyser problematikken om Polen og Ungarn kun på én måde og ukritisk udråber Ungarns premierminister Viktor Orbán eller Polens Jaroslaw Kaczynski til at være skurke. Autokrater som ikke hører til i vores demokratiske Europa og som ikke fortjener andet end fordømmelse.

Læserne får ingen forklaring af, hvorfor de og deres partier er så populære i deres respektive lande. Hvorfor så mange mennesker stemmer på deres politiske linje. De “eksperter” der som regel bliver spurgt om udviklingen i de to lande, har med få undtagelser også liberale synspunkter og kun er med til at bekræfte mediernes færdiggjorte vinkel.

Denne mainstream i medierne er ikke kun et problem, fordi den er i strid med journalistikkens grundlæggende regler, den stiller også de ganske få medier og journalister, som forsøger at modarbejde denne mainstream i rollen som forsvarere af autokratiske systemer og nationalkonservativ tankegang. Det er en ganske bekymrende udvikling, som bedst er illustreret af, at jeg føler mig nødsaget til at understrege, at dette debatindlæg ikke er et forsvar af Orbán, Kaczynski eller nationalkonservatisme, men derimod et forsvar af journalistikken og frihed.

Hos Mr.East har vi i flere år forsøgt at nuancere debatten og formidling af den politiske situation i de to lande og har belyst både for og imod siden. Det har ikke altid været lige nemt, og vi har oplevet at blive kaldt for rektionære blot fordi vi også fortæller, hvad tilhængerne af de to nationakonservative regeringer mener.

Mr. East har i løbet af sin eksistens af samme grund mistet enkelte skribenter, som har taget afsked med os på grund chefredaktørens afvisning ukritisk at slutte sig til koret af kritikerne af Polen og Ungarn, men også eksemplevis af Rusland og landets præsident Vladimir Putin.

Idéen med Mr.East er, og hele tiden har været, at oplyse, ikke at opdrage eller manipulere. Vi skriver ikke til en bestem målgruppe, som skal kunne spejle sig i vores artikler og som skal have bekræftet deres i forvejen færdige holdninger. Den slags medier har vi nok af i Danmark. Vi er ganske almindelige mennesker og har som alle andre en holdning til politik herhjemme, i EU og således også Polen og Ungarn, men den holder vi for os selv og ikke lader den skinne i gennem i vores artikler.

Det er vores læsere, der selv skal finde ud af, hvad de mener og vores opgave er at skaffe et grundlag til at de kan gøre det. Det burde sådan set være et udgangspunkt for et hvilket som helst medie, men det er efterhånden blevet en sjældenhed i danske medier. Desværre.