Centraleuropæisk indblik: Tjekkisk dom i korruptionssag

David Rath, her under æg angreb under et EU valg i 2009  Foto: Hypertornado

David Rath, her under æg angreb under et EU valg i 2009 Foto: Hypertornado

Søren Riishøj_2Tjekkiet: Tjekkiet har over årene været plaget af adskillige korruptionssager på allerhøjeste plan. For få år siden måtte for eksempel ministerpræsident Petr Necas træde tilbage på grund af en sag der involverede hans privatsekretær, den såkaldte ”Nagygate”.

Nu er turen kommet til en socialdemokrat, den tidligere sundhedsminister og guvernør i det centrale Böhmen, David Rath.

Dommen lød på hele 8 ½ års fængsel og derudover beslaglæggelse af ejendom for omkring 20 millioner tjekkiske kroner ( omkring 5,5 millioner kroner).

Det er en udbredt opfattelse i Tjekkiet, at de politiske partier og deres ledere bruger offentlige embeder til at berige sig.

David Rath var udset til at være fremtidens mand i det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD), ja han har været nævnt som en mulig fremtidig ministerpræsident.

Sagen har stået på i flere år, men hindrede ikke CSSD i at få regeringsmagten efter sidste valg. I det centrale Böhmen lykkedes det også for socialdemokraterne at genvinde posten som guvernør ved sidste regionalvalg.

Kilde: CTK

Share This